Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2?4 De schmalkaldiske Artikler, Anhang,
at saette dem i Band, der leve i aabenbare Laster, tilkommer alle Prester.
og at Bifloderne paa tyrannist Vis have revet den til sig alene og skammelig
misbrugt den til egen Fordel. Thi have drevet et utaaleligt
Spil dermed, plaget Folk enten af Gjerrighed eller anden Ondstab og sat
dem i Band uden al forudgaaende retslig Paakjendelse. Hvilket Tyrranni
er dog ikke dette, at en Official i en Stad stal have Magt til blot efter
eget Tykke og uden retslig Paakjendelse at plage og tvinge Folk med Band
slXttelse o. s. v, ? Saadan Tvang have de nu anvendt i alskens Sager, og
det ikke som Straf for virkelige Laster, mod hvilke Bandscettelse skulde bruges,
men blot for andre übetydelige Ting, som naar man ikke rettelig holdt
Faste eller Hsjtid. Kun Mgtestabsbrud straffede de undertiden, og selv da
paafsrte de ofte uskyldige Folk Skam og Vancrre, Thi da en saadan Be
skyldning er saare vigtig og alvorlig, bor Ingen i dette Tilscelde blive domt
uden retslig og ordentlig Paakjendelse. Efterdi nu Bistoperne paa tyrannist
Vis have tiltaget sig og skammelig misbrugt denne Myndighed, og der for
Resten ere gode Grunde til ikke at adlyde dem, saa gjsr man ogsaa Ret i
atter at fratage dem denne tilranede Myndighed og give den til Presterne,
hvem den efter Christi Befaling tilkommer, og ssrge for, at den bliver brugt
paa ordentlig Vis til Forbedring af Folkets Levnet og til Guds LEres Fremme.
39. Derncest er der en Dommermyndighetz i de Sager, der ifslge den
pavelige Ret henhsre under „toririu 6ool6Biaßt.ioulli" eller den kirkelige Dom
stol, faafom navnlig i Mgtestabssagerne. Denne Myndighed have Bistoperne
ogsaa tiltaget sig kun ifolge en menneskelig Anordning, der ikke engang er
meget gammel; man kan nemlig af lustinians „Codex" og se,
at Wgtestllbssagerne dengang bleve behandlede af den verdslige øvrighed;
det er ogsaa den verdslige øvrigheds Skyldighed at dsmme i LEgtestabssager,
i Særdeleshed naar Bistoperne dsmme uretfoerdig eller ere efterladne, hvilket
ogfaa Kirkelovene bevidne. Derfor er man heller ikke paa Grund af denne
Myndighed Bistoperne nogen Lydighed styldig. Og da de have givet adskil
lige übillige Love angaaende Mgtestabssager og bruge dem ved de Domstole,
som hore dem til, saa er det ogsaa af denne Grund den verdslige øvrigheds
Skyldighed at indrette disfe Domstole anderledes. Saaledes er Forbudet
om Wgtestab mellem Faddere uretfærdigt; ligesaa dette, at naar To ere stilte
ad, den uskyldige Part da ikke stal have Lov til atter at gifte sig; ligeledes
at Trolovelfer, der ere sluttede hemmelig og med List, uden Forældrenes
Vidende og Vilje, i Almindelighed stulle gjcrlde og have Lovskraft. Lige
ledes er Forbudet mod Presternes Mgtestab uretfcerdigt. Ter findes i deres
Love ogfaa flere andre lignende Ting, hvorved Samvittighederne ere blevne
forvirrede og besvarede, men fom det ikke er nsdvendigt her at opregne; det
er nok, at man ved, at der i Mgtestabssager er af Paven blevet Paabudt
mange uretfærdige og übillige Ting, hvorfor den verdslige øvrighed har
Aarfag nok til selv at indrette sig saadanne Domstole paa en anden Mande.
40. Efterdi nu faaledes de Biskoper, der hore til Pavens Parti, med
Vold forsvare ugudelig Loere og falsk Gudsdyrkelse og ikke ville indvie fromme
Prcedikanter, men tvertimod hjcelpe Paven at myrde dem, da de desuden
have berovet Sogneftresterne deres Dommermyndighed og paa tyrannisk Vis
alene brugt den til egen Fordel, da de endelig ogfaa i LEgtestabssagerne
1) D, e. Embedsmand, der vare indsatte af Bistoperne til at underssge og paa»
dsmme de dem underlagte Retssager,
2) D. e, to forskjellige Dele af den store romerske Lovbog, som blev foranstaltet af
den sftromeifle Kejser lustinian (dsd 565 e. Chr.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
