Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Luthers store Katechismus. I. 1,
sig alt Godt, og til hvilket man skal tage sin Tilflugt i al Nod, saa det at
have en Gud ilke er Andet end as Hjertet at forlade sig og tro paa ham,
som jeg ofte har sagt, at alene Hjertets Tillid og Tro gjor baade Gud og
Afgud. Er Troen og Tilliden ret, saa er ogsaa din Gud ret; og paa den
anden Side, hvor Tilliden er falsk og urigtig, der er heller ilke den sande
Gud; thi de To hore sammen: Tro og Gud. Det altsaa, hvorved du
hcenger dit Hjerte, og hvorpaa du forlader dig, det er, siger jeg, egentlig
din Gud. Derfor er nn Meningen af dette Bud, at det krcever Hjertets rette
Tro og Tillid, fom trceffer den eneste fande Gud og hcenger ved ham alene.
Det vil llltfaa fige saa Meget, som saa: „Se til, at du lader mig alene vcere
din Gud, og sog slet ingen anden, det er, hvad Godt dig fattes, det stal
du vente af mig og foge hos mig, og om du lider Ulykke og Nod, da kryb
til mig, og hold dig til mig! Jeg, jeg vil give dig, hvad du treenger, og
hjcelpe dig ud af al Nod; lad kun ikke dit Hjerte hcenge ved eller finde
Hvile hos nogen Anden!"
2. Dette mua jeg forklare noget mere enfoldigt, saa man kan forståa
og mcerke sig det ved nogle almindelige Exemvler paa det Modsatte. Der er
Mangen, som mener at have Gud og Alt fuldt op, naar han har Guld
og Gods, og han forlader sig derpaa og bryster sig deraf faa trygt og sikkert,
at han giver Alle en god Dag. Se, denne har ogfaa en Gud; han heder
Mammon, det er Guld og Gods, hvortil han fcetter sit ganske Hjerte; det
er ogsaa den almindeligste Afgud paa Jorden. Hvo der har Guld og Gods,
han ved sig sikker, er glad og uforfcerdet-, fomom han sad midt i Paradis.
Og paa den anden Side, hvo der Intet har, han tvivler og lader Modet falde,
somom han ikke vidste af nogen Gud at sige. Thi man vil finde faare Faa,
fom ere ved godt Mod og ikke fsrge eller klage, naar de ikke have Mammon;
det klceber og hcenger ved Naturen lige til Graven. Saaledes ogsaa, hvo
der stoler og trodser paa, at han har stor Kunst, Klogskab, Magt, Gunst,
Venskab og LEre, han har ogsaa en Gnd, men ikke den rette ene Gud.
Her ser du da atter, hvor formastelig, sikker og stolt man er af faadanne
Goder, og hvor modfalden, naar de ikke haves eller blive en bersvede. Derfor
siger jeg atter, at den rette Udlceggelfe af dette Stykke er: at have en Gud
er at have Noget, hvorpaa Hjertet ganske forlader sig.
3. Se nu ogfaa, hvad vi hidtil have drevet paa og gjort i vor Blind
hed under Pavedommet! Havde Nogen Ondt i en Tand, faa fastede han
og holdt Hojtid til 2Ere for St. Apollonia; var han bange for Ildebrand,
faa gjorde han St. Lorentz til sin Hjcelper i Noden; var han bange for
Peftilents, faa gjorde han et Lofte til St. Sebastian eller Rochius, og utal
lige flere slige Vederstyggeligheder, idet Enhver valgte sin Helgen, fom han
tilbad og anraabte om Hjcelp i Noden. Derhen hore ogsaa de, som drive
det altfor grovt og gjore en Pagt med Djcevelen, forat han stal give dem
Penge nok eller hjcelpe dem til at faa den Kvinde, de elske, bevare deres
Kvceg, skaffe dem tabt Gods tilbage o. s. v., som Troldkarlene og Sorte
kunstnerne. Thi alle disse scette sit Hjerte og sin Lid til noget Andet end
den sande Gud, vente sig intet Godt af ham, soge det heller ikke hos ham.
4. Saaledes sorstaar du da lettelig, hvad og hvor meget dette Bud
krcever, nemlig Mennnestets hele Hjerte, og at al hans Fortrsstning stal vcere
til Gud alene og til ingen Anden. Thi at have Gud, det kan du vel
skjsnne er ikke, at man kan gribe og tage ham med Fingrene, stikke ham
i Pungen eller lukke ham ind i en Kiste. Men det er at gribe ham, naar
Hjertet griber ham og hcenger ved ham. Men at hcenge ved ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>