Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Luthers store Katechismus. I, 5.
ham den Uret, vi lide, med hjertelig Tillid til ham og Paakaldelse af
hans Navn og lade hine i sit Fiendstab sparke og vredes, saa de gjore,
hvad de kunne. Saaledes skal et Menneske lere at stille sin Vrede og
have et taalmodigt, sagtmodigt Hjerte, serlig mod dem, som give ham
Aarsag til at vredes, det er, mod sine Fiender.
5. Derfor er dette den hele Sum as dette Bud, at man paa det Ty
deligste gjor de Enfoldige begribeligt, hvad det vil sige, ikke at stan ihjel.
Forst, at man ikke tilfojer Nogen noget Ondt. nermest med Haanden eller
i Gjerning. Dernest, at man ikke lader Tungen bruges til at overtale
eller raade dertil. Desuden, at man ikke bruger eller samtykker i noget
Middel eller nogen Fremgangsmaade, hvorved Nogen knnde krenkes. Og
endelig, at Hjertet ikke er Nogen fiendsk eller af Vrede og Had under
Nogen Ondt, saaledes, at Legeme og Sjel er uskyldig mod Enhver, men
fornemmelig mod den, som snster eller gjor dig Ondt; thi at gjore Ondt
mod den, der onster og gjor dig Godt, er ikke menneskeligt, men djcevelst.
6. For det Andet er ikke alene den skyldig i Overtrædelse af dette Bud,
som gjor Ncesten Ondt, men ogsaa den, som kan gjore ham Godt, forebygge,
afvcerge, forhindre og afvende, at noget Ondt eller nogen Skade vederfares
ham paa Legemet, og ikle gjor det. Naar du faaledes lader en Nogen gaa og
kunde klcede ham, saa har du ladet ham fryse ihjel; ser du Nogen lide Hun
ger og ikke giver ham Mad, saa lader du ham ds af Sult. Ligeledes, fer du
Nogen nstyldig domt til Dsden eller i lignende Nod og ikke redder ham,
om du vidste Midler og Veje dertil, saa har du drcebt ham. Og det vil
ikke hjelpe dig, at du siger, at du ikke har hjulpet til derved med Raad og
Daud; thi du har unddraget ham den Kjerlighed og den Velgjerning,
hvorved han vilde vere bleven ilive.
7. Derfor kalder ogsaa Gud med god Ret alle dem Mordere, som i
Nsd og Fare for Legeme og Liv ikle raade eller hjelpe, og hau vil lade
en strekkelig Dom gaa over dem paa den yderste Dag, fom Christus felv
forkynder, idet han vil sige: „Jeg var hungrig, og I gave mig ikke at cede;
jeg var torstig, og I gave mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I toge
mig ikke til eder; jeg var nogen, og I klcedte mig ikke; jeg var fyg og i
Fengsel, og I befogte mig ikke" Watth. 25, det er: I bilde vel
have ladet mig og Mine ds af Hunger, Torst og Kulde, ssnderrives as vilde
Dyr, raadne i Fengsel og omkomme i Nod. Hvad er det Andet end at
blive udstjeldt for Morder og Blodhund? Thi om du end ikte har gjort
dig skyldig i Saadllnt i Gjerningen, saa har du dog ladet ham forblive i
Ulykken og omkomme, faavidt det stod til dig. Og det er netop faa Meget,
fom om jeg faa Nogen drive omkring og kjempe paa Dybet eller falde i
Ilden og kunde rekke ham Haanden, rive ham ud og redde ham og dog
ikke gjorde det; men vilde jeg da ikke ogfaa af den ganste Verden blive
holdt for en Morder og Misdeder? Derfor er det Guds bestemte Mening,
at vi ilke skulle lade noget Ondt vederfares noget Menneske, men gjore alt
Godt og vise al Kjerlighed, og det gjelder, som sagt, dem, som ere vore
Fiender; thi at gjore Venner Godt, det er lun en ringe, hedensk Dyd, som
Christus siger Matth. 5 »6^.
8. Her have vi nu atter Guds Ord, hvorved han vil lokke og drive
os til rette edle, hoje Gjerninger, saasom Sagtmodighed, Taalmodighed
og med eet Ord, Kjerlighed og Velgjerninger mod vore Fiender, og han
vil stedse minde os om at tenke tilbage paa det fsrste Bud, at han er vor
Gud, det er, vil hjelpe, stotte og omverne os, foråt han kan dempe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
