Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Luthers store Katechismus. I. 8.
Mere, end hvad du kan skrave sammen med Utrostab og Uret. Hvo der
nu ikke bryder sig om denne Velsignelse, han stal finde fuldt op af Vrede
og Ulykke.
Det ottende Bud.
Du stal ikke sige falsk Vidnesbyrd mod din Nceste.
1. Foruden vort eget Legeme, vor LEgtefcelle og vort timelige Gods
have vi endnu en Skat, nemlig LEre og godt Navn og Rygte, som vi
heller ikke kunne undvcere. Thi det duer ikke at leve iblandt Folk i offent
lig Skam, foragtet af Enhver. Derfor vil Gud ligefaa lidt have Nceftens
gode Navn, Rygte og Retfærdighed frarovet ham eller forringet, fom hans
Penge og Gods, forat Enhver kan staa fom en cerlig Mand for Hustru,
Born, Tyende og Naboer. Og for det Fsrfte sigter dette Buds ncrrmefte
Mening, efterfom Ordene lyde: „Du stal ikke sige falst Vidnesbyrd", tilden
offentlige Rettergang, naar man anklager en stakkels uskyldig Mand og
undertrykker ham med falske Vidner, forat han maa blive straffet paa
Legeme, Gods eller 3Ere.
2. Dette fynes nu vel for Tiden lidet at vedkomme os, men hos
Isderne var det en ganske almindelig Sag. Thi Folket sad under et godt,
ordentligt Regimente, og hvor der endnu findes et saadant Regimente, der
mangler det ikke paa denne Synd. Aarfagen er denne: hvor der er Dom
mer, Borgermester, Fyrste eller anden øvrighed, der slaar det aldrig fejl,
at det jo gaar efter denne Verdens Gang, faa man nodig vil forncerme
Nogen og derfor hykler og taler efter Gunst, Penge, Forhaabning eller
Venstab; derved maa da en stakkels Mand med sin Sag blive undertrykt,
have Uret og lide Straf. Og det er en almindelig Plage i Verden, at
man fjelden finder gudfrygtige Folk sidde i Retten. Thi der horer fremfor
alle andre Ting en gudfrygtig Mand til for at vcere Dommer, og ikke alene
en gudfrygtig, men ogfaa en viis, besindig, ja ogsaa uforfærdet og kjcrk
Mand; ligeledes horer der ogfaa en kjcek, men dertil dog fornemmelig gud
frygtig Mand til for at vcere Vidne. Thi den, fom stal domme ret i alle
Sager og trcenge igjennem med sin Dom, han kommer ofte til at cergre
gode Venner, Svogre, Naboer, Rige og Mcegtige, fom kunde vcere ham til
megen baade Nytte og Skade; derfor maa han vcere rent blind, lukke Djne
og Oren, hverken fe eller hore uden lige frem for sig, hvad der bliver frem
fort for ham, og domme derefter.
3. Derfor sigter nu dette Bud for det Forste derhen, at Enhver stal
hjcelpe sin Nceste til hans Ret og ikke lade den blive ham neglet eller bojet,
men fremme den og holde vel over den, han vcere nu Dommer eller Vidne,
og hvad faa end Sagen gjcelder. Og ifcer er hermed fat vore Herrer
Jurister et Mcml, at de stulle fe til ret og redelig at omgaaes med Sagerne,
lade det blive ret, hvad ret er, og paa den. anden Side ikke fordreje eller
tildcekke eller fortie Noget, uanfeet Penge, Gods, 3Ere eller Magt. Dette
er en Del af dette Bud og dets ucermeste Mening, forfaavidt det cmgaar
Alt, hvad der ster for Retten.
4. Derncest har det et meget videre Omfang, naar man stal anvende
det paa den aandelige Ret eller Regimente; der gaar det saaledes til, at
Enhver vidner falskelig mod sin Nceste. Thi hvor der er gudfrygtige Prce
dikanter og Christne, der have de for Verden den Dom, at de ere Kjcettere,
Frafaldne, ja oprorste og fortvivlede Misdcedere. Derhos maa ogfaa Guds
21^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
