Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Luthers store Katechismus. 111, 6,
Hjerte kan Ingen komme, udenat han ved, at hans Synder ere ham
forladte.
35. Men hertil er der fsjet et nsdvendigt og dog trssteligt
„Som og vi forlade vore Skyldnere." Han har forjettet, at vi stulle vcere
visse vaa, at Alt er os forladt og eftergivet, dog forsaavidt, at ogfaa vi
forlade vor Nceste, Thi ligefom vi daglig blive Gud Meget styldige, og
han dog af Naade forlader os Alt, faa maa ogfaa vi altid forlade vor
Nceste, nåar han tilfsjer os Skade, Vold og Uret, vifer sig ondskabsfuld
mod os o. s. v. Forlader du nu ilke ham, saa tcenk heller ikte, at Gud
forlader dig ! Men forlader du, faa har du den Trost og Sikkerhed, at du
faar Forladelfe i Himmelen, ikke for din Forladelses Skyld, thi han gjor
det frit, for Intet, af idel Naade, fordi han har forjettet det, fom Evan
geliet lcerer, men for at scette os Saadant til Bestyrkelse og Sikkerhed som
et fast Mcerke ved Siden af den Forjettelfe, som stemmer overens med denne
Bsn, Luk. 6 „Forlader, saa stal eder forlades." Derfor gjentager
Christus den lige efter Fadervor og siger Matth, 6 „Forlade I
Menneskene deres Overtrædelser, saa stal eders himmelske Fader og forlade
eder" o. f. v.
36, Derfor er nu et saadant Tegn fsjet til ved denne Bon, foråt vi,
nåar vi bede, stulle komme Forjettelsen ihu og tamte faaledesi „Kjnre
Fader! Derfor kommer jeg og beder, at du vil forlade mig mine Synder,
ikke at jeg skulde kunne gjore Fyldest derfor eller fortjene det ved mine Gjer
ninger, men fordi du har forjettet det og sat dit Segl derved, foråt jeg
stal vcere ligesaa vis derpaa, fom om jeg havde en Aftssning, udtalt af
dig selv." Thi hvad Daaben og Sakramentet fom udvortes Tegn virke,
det virker ogfaa dette Tegn til at styrke vor Samvittighed og gjore den
frimodig, og det er netop af den Grund tilfojet fremfor noget Andet, forat
vi hvert øjeblik kunne bruge og ove det fom Noget, vi altid have hos os.
Den sjette Bsn.
Og led os ikte ud i Fristelse!
37. Vi have nu tilstrækkelig hort, hvad for Msje og Arbejde man
har med at erholde Alt, hvad man beder om, og blive fast derved, hvilket
alligevel ikke lsber af uden Skrobelighed og Snublen. Dertil kommer, at,
om vi end have faaet Forladelse og en god Samvittighed og ere ganske
frikjendte, faa er det dog faaledes fat med Livet, at En staar idag og fal
der imorgen. Derfor maa vi, felv om vi nu ere fromme og staa med en
god Samvittighed for Gud, nu atter bede om, at han ikke vil lade os falde
tilbage og give efter for Anfegtelsen eller Fristelsen.
38. Men Fristelsen er tre Slags, Kjsdets, Verdens og Djcevelens.
Thi i Kjodet bo vi og have den gamle Adam vaa Halsen; han rsrer sig
og lokker os daglig til Utugt, Dovenskab, Fraadseri og Drik, Gjerrighed
og Bedrageri, til at besvige og forurette Ncesten og, i en Sum, til allehaande
onde Lyster, som af Naturen hcenge ved os; derhos ophidses vi ogsaa ved
andre Folks Selskab og Exempel, ved at se og hsre vaa dem, hvilket ofte
faarer og optceuder ogfaa et uskyldigt Hjerte, Saa er der Verden, som
med Ord og Gjerninger krcenker os og driver os til Vrede og Utålmodig
hed. Med eet Ord : der er ikke Andet, end Had og Misundelse, Fiendstab,
Vold og Uret, Utroskab, Hevn, Forbandelse, Skjelden, Bagvaskelse, Hoffcrr
dighed og Stolthed, hvorhos Enhver overflsdig smykker sig med Mre, Ros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
