Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Luthers store Katcchismus, 111. 6,
og Magt, idet Ingen vil vcere den Ringeste, men Alle sidde sverst og cm
sees fremfor Andre. Her kommer nu Djcevelen til, fom ogsaa overalt puster
og blceser til Ilden; men iscer driver han sit Vcesen med det, fom ved
kommer Samvittigheden og «åndelige Ting, nemlig forat man stal staa
bande Guds Ord og Gjerning hen i Vind og Vejr og foragte dem, forat
han kan rive os fra Troen, Haabet og Kærligheden og bringe os til Over
tro, falst Formastelighed og Forhcerdelse eller Paa den anden Side til For
tvivlelse, Guds Fornegtelse og Bespottelse og utallige andre Grueligheder.
Dette er nu Snarer og Garn, ja de rette gloende Pile, som ikke Kjod og
Blod, men Djcevelen paa det Allergiftigste flyder os ind i Hjertet.
39. Dette er nu store, svare Farer og Anfegtelser, som enhver Chri
sten man bcere, store og svare, selv om der kun var een af dem, forat vi
stulle drives til, saalcenge vi ere i dette besmittede Liv, hvor man fra alle
Kanter angriber, jager og driver os, altid at raabe og bede om, at Gud
ikke vil lade os blive modige og trcette og igjen falde tilbage i Synd, Skam
og Vantro. Thi ellers er det umuligt at overvinde endog den allermindste
Anfegtelse.
40. Saadant kaldes nu „ikke at lede os udi Fristelse", naar han
giver os Kraft og Styrke til at staa imod, dog uden at borttage eller op
hceve Anfegtelsen. Thi Fristelse og Lokkelse kan Ingen undgaa, saalcenge
vi leve i Kjsdet og have Djcevelen om os, og der bliver intet Andet deraf,
end at vi maa lide Anfegtelse, ja stikke dybt deri; men det bede vi om, at
vi ikke stulle falde ned og drukne i den. Derfor er det to ganste forskjel
lige Ting, at fole Anfegtelfe og at indvilge i den eller sige Ja til den. Fole
den maa vi alle, hvorvel ikke alle paa famme Maade, men Nogle mere og
fvcerere, faafom Ungdommen fornemmelig af Kjodet, de Voksne og Gamle
af Verden, men Andre, fom omgaaes med aandelige Ting, det er de stcerke
Christne, af Djcevelen. Men faadan Folen kan ikke stade Nogen, eftersom
det er imod vor Vilje, og vi heller vare fri derfor. Thi hvis man ikke
fslte det, kunde det ikke kaldes nogen Anfegtelfe. Men at indvilge deri er,
at man giver den Tojlen, ikke staar den imod eller beder.
41. Derfor maa vi Christne vcere belavede derpaa og daglig vente
uden Afllldelfe at blive anfegtede, forat Ingen stal vandre faa tryg og uagt
som, som om Djcevelen var langt fra os, men altid vente hans Slag og
slaa ham igjen. Thi om jeg nu er kyst, taalmodig, venlig og staar ien
fast Tro, faa kan Djcevelen endnu i denne Stund jage mig en faadan Pil
ind i Hjertet, at jeg neppe bliver stallende. Thi han er en Fiende, som
aldrig aflader eller bliver trcet, faaat, hvor en Anfegtelfe ophorer, der kom
mer altid andre og nye istedet.
42. Derfor er der intet andet Raad eller Trost, end at lsbe herhen,
gribe til Fadervor og af Hjertet sige til Gud: „Kjcere Fader! Du har
befalet mig at bede; lad mig ikke falde tilbage ved Fristelsen!" Saa stal
du se, at den maa aflade og endelig give tabt. Ellers, hvis dn strceber at
hjcelpe dig med dine egne Tanker og dit eget Raad, faa vil du kun gjore
det vcerre og give Djcevelen mere Rum. Thi han har et Slangehoved;
naar det kun finder et Hnl, hvorigjennem det kan smutte ind, faa folger
det hele Legeme uopholdelig efter. Men Bonnen kan holde ham borte og
drive ham tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
