Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - Om det korte Begreb, den Regel og Rettesnor - I. Om Arvesynden - Hovedspørgsmaalet i Striden - Den rene Lære, Tro og Bekjendelse efter den ovenanførte Rettesnor og summariske Forklaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Kontordieformelen, Kort Begreb, I.
som i Aaret 1537 bleve opstillede i Schmalkalden og dengang underskrevne
af de fornemste Theologer, for at vcere det endrcegtige Udtryk for vor chri
stedlige Tro og Bekjendelse, navnlig mod Pavedommet og dets falske Guds
tjeneste, Afguderi og Overtro samt andre Sekter. Og efterdi saadanne
Sager ogsaa vedkomme Lcegfolk og deres Sjceles Salighed, saa bekjende vi
os ogsaa til Doktor Luthers lille og store Katechismus, saaledes som begge
disse Katechismer ere indeholdte i Luthers Skrifter, som til en Lcegmcmds-
Bibel, hvori alt det er kortelig sammenfattet, fom i den hellige Skrift er
udforlig omhandlet, og som et Christenmenneste trcengerat vide til sin Salighed.
4. Efter denne Vejledning, som ovenfor er given, er al Lcere at ind
rette, og hvad der er samme imod, at forkaste og fordomme som stridende
mod vor Troes endrcegtige Bekjendelse. Paa saadan Mande bliver Forskjellen
mellem det gamle og nye Testaments hellige Skrift og alle andre Skrifter
bevaret, og den hellige Skrift alene bliver den eneste Dommer, Regel og
Rettefnor, efter hvilken fom eneste Provesten al Lcere stal og maa blive
provet og bedsmt, om den er god eller ond, ret eller uret. Men de andre
Symboler og anfsrte Skrifter ere ikke Dommere ligefom den hellige Skrift,
men kun Vidnesbyrd og Erklceringer om Troen, hvorledes til enhver Tid
den hellige Skrift med Henfyn til omtvistede Artikler i Guds Kirke er bleven
forstaaet og udlagt af de da Levende, og den mod samme stridende Lcere
bleven forkastet og fordsmt.
1.
Om Arvesynden.
Hovedsporgsmaalet i Striden.
1. Er Arvefynden egentlig og uden al Forstjel Menneskets fordcervede
Natur, Substants og Vcefen eller dog den fornemste og bedste Del af dets
Vcesen, den fornuftige Sjcel selv i dens inderste Kjerne og hojeste Kraft?
Eller er der ogfaa efter Faldet en Forstjel mellem Menneskets Substants,
Natur, Vcefen, Legeme og Sjcel, og Arvefynden, faaledes at Naturen er Et,
og Arvefynden, fom hcenger ved den fordcervede Natur og fordcerver Natu
ren, noget Andet?
Den rene Lcere, Tro og Bekjendelse efter den ovenanforte Rettesnor
og summariske Forklaring.
2. I. Vi tro, lcere og bekjende, at der er en Forstjel mellem Menneskets
Natur, ikke alene som den i Begyndelsen er stabt af Gud, ren og hellig,
uden Synd, men ogfaa fom vi have den nu efter Faldet, en Forstjel altfaa
mellem Naturen, som ogsaa efter Faldet fremdeles er og bliver en Guds
Skabning, og Arvefynden, og at denne Forstjel er saa stor, som Forskjellen
mellem Guds Gjerning og Djcevelens Gjerning.
3. 11. Vi tro, lcere og bekjende ogsaa, at saadan Forstjel maa man
af al Magt fastholde, fordi’ den Lcere, at der ingen Forstjel er mellem vor
fordcervede Menneskenatur og Arvefynden, staar i Strid med vor christelige
Troes Hovedarttkler om Skabelen, Gjenlosningen, Helliggjsrelsen og vort
Kjods Opstandelse og kan ikke staa ved Lag ved Siden af dem. Thi Gud
har ikke alene skabt Adams og Evas Legeme og Sjcel for Faldet, men,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
