Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - I. Om Arvesynden - Den rene Lære, Tro og Bekjendelse efter den ovenanførte Rettesnor og summariske Forklaring - Forkastelse af den modsatte falske Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
Konkordieformelen. Kort Begreb. I.
ogsaa vort Legeme og Sjcel efter Faldet, ucmseet, at de ere fordærvede, og
Gud erkjender dem ogfaa fremdeles for sit Verk, fom sirevet staar Job. 10
W- „Dine Hcender have stabt mig og gjort mig helt, trindt om." Saa
har og Guds Son i fin Perfons Enhed vantaget sig faadan menneskelig
Natur, dog uden Synd, og altfaa ikke et fremmed, men vort Kjsd, og er
efter famme i Sandhed bleven vor Broder Hebr. 2 „Efterdi Nor
nene ere delagtige i Kjsd og Blod, er han iligemaade bleven delagtig deri."
Ligefaa >A 16. 17. 4, „Han tager sig ikke af Engle, men Abrahams
Afkom tager han sig af; derfor burde han blive sine Brsdre lig i alle Ting,
dog uden Synd." Saa har og Christus gjenlsft den som fin Gjerning, han
helliggjsr den fom fin Gjerning, oftvcekker den fra de Dsde og pryder den
herlig fom fin Gjerning. Men Arvefynden har han ikke skabt, ikke
vantaget sig, ikke gjenlsft, ikke helliggjort; den vil han heller ikke
opvcrkke, hverken pryde eller saliggjsre hos de Udvalgte, men i Opstandelsen
vil den vcere ganske tilintetgjort. Heraf vil Forskjellen mellem den fordær
vede Natur og den Fordærvelse, som hamger ved Naturen, og hvorved Na
turen bliver fordcervet. lettelig erkjendes.
4. 111, Men vi tro, lcere og bekjende paa en anden Side tillige, at
Arvefynden ikke er nogen ringe, men en faa dyb Fordærvelse af den men
neskelige Natur, at intet Sundt eller Ufordcervet i Menneskets Legeme og
Sjcel, dets indre og ydre Krcefter, er blevet tilbage, men som Kirken synges:
„Ved Adams Fald er plat fordcervet menneskelig Natur og Vcrsen." Denne
Skade er uudsigelig, kan ikke erkjendes med Fornuften, men alene af Guds Ord,
og ikke kan Nogen uden Gud alene stille Naturen og faadan Naturens
Fordcervelse fra hinanden, hvilket vil fuldkommen ste gjennem Dsden i Op
standelfen, da vor Natur, fom vi nu bcere, stal uden Arvefynden, affondret
og adskilt fra famme. upftaa og leve evindelig, som strevet ftaar Job 19
„Efterat denne min Hud er bleven sdelagt, stal jeg ud fra mit Kjsd
stue Gud, hvem jeg, jeg stal stue mig tilgode, hvem mine Ajne stulle se.
Forkastelse af den modsatte falske Lcere.
5. 1. Efter dette forkaste og fordomme vi, naar der lceres, at Arvefynden
kun er en „rsatus" eller Skyld paa Grund af fremmed Forbrydelfe, uden
nogen Fordcervelfe af vor Natur,
6. 11, Fremdeles, at de onde Lyster ikke ere Synd, men medstabte
ucesentlige Egenskaber ved Naturen, eller at den fsr omtalte Mangel eller
Skade ikke siulde vcere virkelig Synd, for hvis Skyld Mennesket udenfor
Christus skulde vcere et Vredens Barn.
7. 111. Iligemaade forkaste vi ogsaa den Vildfarelse
hvorved det bliver paastaaet, at Menneskets Natur ogsaa efter Faldet er
vedbleven at vcere nfordcervet og navnlig i aandelige Ting fuldkommen god
og ren i fine det er, i fine naturlige Krcefter.
8. IV. Fremdeles, at Arvefynden kun er noget Udvortes, en ringe
übetydelig, indfprcengt Plet eller vedheftende Lyde, hvorunder Naturen har
beholdt sine gode Krcefter, ogfaa i aandelige Ting.
9. V. Fremdeles, at Arvefynden kun er en ydre Hindring for de gode
aandellge Krcefter og ikke en Bersvelfe eller Mangel af dem, faaledes som
naar en Magnet stryges med Hvidlsgsaft, dens naturlige Kraft da derved
l) Se ovenfor S. 57 Anm. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
