Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - I. Om Arvesynden - Forkastelse af den modsatte falske Lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Kort Begreb, I,
372
ikke bliver borttagen, men kun hindret, eller at samme Lyde let kan blive
afvisket, ligesom en Plet afvistes af Ansigtet eller Farve af Vceggen
10, VI. Fremdeles, at hos Mennesket menneskelig Natur og Vcesen ikte
er ganske fordcervet, men at Mennestet endnu har noget Godt i sig, ogfaa
i aandelige Ting, saasom Duelighed, Fcerdighed, Dygtighed eller Evne til at
begynde, at virke eller medvirke Noget i aandelige Ting.
11. VII. Paa den anden Side forkaste vi ogfaa Manichceernes") falske
Lcrre, naar det bliver lcert, at Arvesynden er som noget Væsentligt og Selv
stændigt ved Satan bleven indgydt i Naturen og sammenblandet med den,
paa samme Maade, som Gift og Vin blandes fammen.
12 VIII. Fremdeles, at det ikke er det naturlige Menneske, men noget
Andet og Fremmed i Mennesket, som synder, hvorfor ikke Naturen, men kun
Arvefynden i Naturen bliver anklaget. .
13 IX. Vi forkaste og fordomme ogfaa fom en mamchcrisi Vildfarede,
naar det bliver lcert, at Arvefynden er egentlig og uden al Forsijel det for
dærvede Menneskes Substants, Natur og Vcefen selv, saaledes at ingen For
ssjel mellem den fordærvede Natur efter Faldet i og for ftg selv og Arve
synden skulde endog kunne tcenkes, eller begge endog kun i Tanken holdes
ud fra hinanden. . ,
14 X Slllldan Arvefynd bliver viftnok af Luther kaldei Naturfynd,
Perfonfynd, væsentlig Synd, men ikke i den Mening, at Menneskets Natur,
Person eller Vcesen selv uden al Forstjel er Arvesynd, men forat med faa
danne Ord Forstjellen skulde blive angiven mellem Arvesynden, somalier i
den menneskelige Natur, og de andre Synder, som man kalder gjsrlige Hynder.
15 XI Thi Arvesynden er ikke en Synd, som man gM, men den
stikker i Menneskets Natur, Substants og Vcesen. saaledes, at, omend itle
nogen ond Tanke opsteg i det fordærvede Menneskes Hjerte, omend ikke
noget unyttigt Ord blev talt eller nogen ond Gjerning gjort, saa er dog
Naturen fordcervet ved Arvesynden, som bliver os medfsdt i den syndige
Sced og er en Kilde til alle andre gjsrlige Synder, saasom onde janter.
Ord og Gjerninger, som strevet staar: „Af Hjertet udkomme onde Tanker
Watth. 15,
dom af" s/ Mof. 6, 5, 8.
16 XII Saa maaman ogfaa vel mcerke fig den forskjellige Betydning af
Ordet „Natur’, hvorved Manichceerne skjule sin Vildfarelfe og/f« mange
enfoldige Mennesker vild. Thi stundom betegner det Menneskets Vcesen
som naar man sigers „Gud har skabt den menneskelige Natur Men
tundom betyder det en Tings Art eller Vanart, som Mer i dens Na ur
eller Vcesen, som naar man siger- „Slangens Natur er at stitte og Men
neskets Natur og Art er at synde og Synd", hvor da Ordet Natur ile
betyder Menneskets Substants, men Noget, som ligger i Naturen eller
Substantfen. .,
17 XIII Men hvad de latinske Ord og „a««cl6NB an
qaar, da skulle de, efterdi det ikke er den hellige Skrifts dertilmed
ukjendte for den almindelige Mand, ikke bruges i Prædikener for det simple,
uvidende Folk, men det enfoldige Folk forstaanes derfor. Men i skolen,
bos de Lcerde, blive faadanne Ord med Rette beholdte, hvor der strides om Ar
vefynden, efterdi de ere vel kjendte og kunne bruges nogen Misfor
staaelfe idet derved egentlig bliver skjelnet mellem enhver H,mgs Vcesen og
l) Se ovenfor S. 56 Anm. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
