Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Kort Begreb. VIII. 389
et Ord og en Talemaade, naar man siger: „Gud er Menneske, Mennesket
er Gud", idet nemlig den guddommelige Natur „rsaliter", d, e, i Virkelig
heden, Intet stal have tilscelles med den menneskelige, ligesaalidtsom den
menneskelige Noget tilscelles med den guddommelige.
24. VII. At det kun er en verbals", d. e. Intet uden
Ord, naar det siges, at Guds Ssn er dsd for Verdens Synd, at Menne
skets Ssn er bleven almcegtig.
25. VIII. At den menneskelige Natur i Christus er bleven et uendeligt
Vcesen paa samme Maade, som den guddommelige Natur er det, og at den
paa Grund af denne væsentlige, meddelte, i den menneskelige Natur udgydte
og fra Gud udskilte Kraft og Ejendommelighed er allestedsnærværende paa
samme Maade, som den guddommelige Natur.
26. IX. At deu menneskelige Natur er bleven den guddommelige Natur
lig i Substllnts og Vcrsen eller i dens væsentlige Egenskaber.
2?. X. At Christi menneskelige Natur er lokalt eller rumlig udbredt
over alle Himmelens og Jordens Steder, hvilket man ikke engang maa til
lcegge den guddommelige Natur.
28. XI. At det er umuligt for Christus efter den menneskelige Naturs
Ejendommelighed at vcere med sit Legeme paa een Gang paa mere end eet
Sted, endsige allesteds.
29. XII. At alene den menneskelige Natur har lidt for os og forloft
os, og at Guds Ssn i Virkeligheden ikke har havt noget Samfund med den
i Lidelsen, ret som om denne slet ikke havde vedkommet ham.
30. XIII. At Christns alene efter fin Guddom er ncervcerende hos
os Paa Jorden i Ordet, i Sakramenterne og i al vor Nsd, og at denne
Ncervcerelfe flet ikke vedkommer hans mennestelige Natur, ifolge hvilken han,
efterat han ved sin Lidelse og Dsd har forloft os, idetheletaget ikke har
mere med os paa Jorden at skaffe.
31. XIV. At Guds Ssn, fom har vantaget sig den mennestelige
Natur, nu, efterat han har aflagt Tjenerstikkelfen, ikke gjsr alle fin Almagts
Gjerninger i, ved og med fin mennestelige Natur, men kun nogle, og det
alene Paa det Sted, hvor den mennestelige Natur er i Rummet,
32. XV. At han efter fin mennestelige Natur aldeles ikke er modtagelig
for Almagten og den guddommelige Naturs andre Egenskaber, trods Christi
udtrykkelige Ord: „Mig er given al Magt i Himmelen og Paa Jorden"
Watth. 28, 181. Og St. Paulus siger: „I ham bor al Guddommens
Fylde legemlig", Kol. 2
33. XVI. At ham vistnok er given stor Magt i Himmelen og paa
Jorden, nemlig stsrre og fuldkomnere end alle Engle og andre Skabninger,
men i Guds Almagt har hau dog ingen Del, ej heller er den ham given.
Derfor opdigte de en Mentia,", d. e. en Magt midt imellem Guds
Almagt og andre Skabningers Magt, hvilken ved Ophsjelfen er given Christus
efter hans Menneskenatur, en Magt, fom er mindre end Guds Almagt og
stsrre end andre Skabningers Magt.
34. XVII. At der er sat Christus efter hans mennestelige Aand et vist
Maal, hvor Meget han stal vide, og at han ikke ved Mere, end hvad der
tilkommer ham og er ham fornsdent at vide til hans Dommerembede.
35. XVIII. At Christus endnu ikke har nogen fuldkommen Erkjendelfe
af Gud og al hans Gjerning, han, om hvem der dog ftaar strevet: „I ham
ere alle Visdommens og Kundskabens Skatte skjulte" Ml. 2, 31.
36. XIX. At det er Christus efter hans mennestelige Aand umuligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
