Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - I. Om Arvesynden - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Konkordieformeleu. Grundig Forklaring, 11,
blevet tilbage i den, scmledes som hans Ord lyde i Forklaringen til den
90de Psalme- „Hvadenten vi kalde Arvesynden en Kvalitet eller en Sygdom,
såa er den i Sandhed den ftorste Skade, at vi ikke alene stulle lide Guds
evige Vrede og den evige Dsd, men endog ikke stjonne, hvad vi lide. " Og
atter i Forklaringen over den fsrfte Mosebog Kap. 3i „Vi ere ved Arve
syndens Gift forgiftede fra Isse til Fodsaale, fordi Saadant er faldet i
vor Lod, medens vor Natur endnu var fuldkommen,"
N,
Om den frie Bilje eller de menneskelige Krcefter.
1 . Da der er opkommet en Strid om den frie Vilje, ikke alene mellem
Papisterne og Vore, men ogfaa mellem nogle af den augsburgsie Konfessions
Tbeologer indbyrdes, ville vi forst nojagtig angive, hvorom Striden har
vceret. Tlsi da Mennesket med sin frie Vilje kan findes og betragtes i fire
forskjellige Slags Stand, er der nu ikke Sporgsmaal om, hvorledes det var
med det for Faldet, eller hvad oet efter Faldet for sin Omvendelse sormaar
i udvortes, dette Liv tilhsrende Ting, ej heller om, hvad det i aandelige
Ting sormaar, efterat det er gjenfsdt ved Guds Aand og bliver styret af
ham, eller om, hvad for en fri Vilje det vil have, naar det opstaar fra de Dsde;
men Hovedfpsrgsmaalet er ene og alene, hvad det uigjenfodte Menneskes
Forstand og Vilje af fine egne og efter Faldet tiloversblevne Krcefter for
muar i dets Omvendelse og Gjensodelse, om det nemlig, naar Guds Ord
prcedikes og Guds Naade tilbydes, da kan berede sig til denne Naade, mod
tage den og sige Ja dertil. Dette er det Sporgsmaal, hvorom der nu i
adskillige Aar har vceret Strid blandt nogle Theologer i den augsburgsie
Konfessions Kirker.
2. Den ene Del har nemlig ment og lcert, at stjont Mennesket ikke af
egne Krcefter uden den Hellig-Aands Naade formaar at opfylde Guds Bud,
i Sandhed at tro, frygte og elske Gud. har det dog endnu saa mange na
turlige Krcefter tilbage for Gjenfodelfen, at det kan paa en Maade berede
sig til Naaden og give, om end svagt, sit Ja dertil, men kan dog, naar
ikke den Hellig-Aands Naade kommer til, dermed Intet udrette, men maa
ligge under i Kampen. Saa have da ogsaa paa den anden Side de gamle
og nye lcert, at Gud uden noget Skabningen tilhorende
Middel eller Redskab, d. e. nden Guds Ords udvortes Prcedilen og Horelse,
ved sin Aand omvender Menneskene og forer dem frem til Christi salig
gjsrende Kundskab. Mod begge Dele have de rene Lcerere af den augs
burgsie Konfession lcert og paastaaet, at Mennesket ved vore forste Forceldres
Fald er saa fordcervet, at det i aandelige, vor Omvendelse og Sjcelenes
Salighed vedkommende Ting er as Naturen blindt, at det, naar Guds Ord
prcedikes, ikke forstaar det eller kan forståa det, men holder det for en Dcmr
skab, heller ikke af sig felv ncermer sig til Gud, men er og bliver en Guds
Fiende, indtil det ved den Hellig-Aands Kraft bliver ved det prcedikede og
hsrte Ord af lutter Naade, uden nogen dets Medvirken, omvendt, troende,
gjenfodt og fornyet.
3. Forat denne Tvist efter Guds Ords Vejledning kan vorde christe
lig opklaret og ved hans Naade bragt til Afgjorelfe, er vor Lcere, Tro
i) Se ovenfor S. 374.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
