Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VII. Om den hellige Nadverd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konlordieformelen. Grundig Forklaring. VII.
452
burgske Konfessions rette Mening og bestandig liget:! ftt Livs Ende har
hold fast ved den og forsvaret den, har ogfaa ikke lamge for fin Dsd i
sin sidst Bekjendelse med stor Nidkærhed gjentaget sin Tro om denne Ar-
Mel i fslgende Ord. idet han siriver saaledes: „Jeg agter demalle f rlg
qode d e for Sakramenterere og Svcermere, som de og ere der ikke vll
tro, at Herrens Brod i Nadverden er hans sande naturlige Legeme hvket
den Ugudelige eller Judas ligesaavel modtager med Munden, °m St
oa alle Kelliae- hvo isiger jeg) der ikke vil tro det, han lade mig un i
Red g med mig! Derved bliver det."
10 Af disse Erklceringer og iscer af vr. Lnthers Erklcermg, som den
auqsburgste Konfessions fornemste Lcerer, kan ethvert forstandigt Mennste.
som har Sandheden og Freden kjcer, utvivlsomt forståa hvad dm augs
7gsie Konfessions egentlige Mening og Forstaaelse
bar uceret Thi at vi ved Siden a Christi og St. Pauls Ord, at
Brodet i Nadverden er Christi Legeme eller Christi Legemes
saa bruqe de Udtryk: „under Brodet," „med Brodet," „i Brodet derm
Grunden den, at derved stal den papistiske Transsnbstantiation forkast
og den sakram ntlige Forening mellem Brsdets uforvandlede Vcefen og
Christ Legeme betegnes, paa samme Maade, som dette Ord:
n d e - „Ordet blev Kjod," gjentages og forklares ved ensbe
:Ande3rd: Ordet boede iblandt os," «gesaa: i Christns bor
leaemlia " liqesaa: „Gud var med ham," ligesaa „Gud var i
U tu"’og deslige’hvorved" udsiges, at ikke det guddommelige Voesen er
forval til den menneskelige Natur, men begge Naturer uden Forv n
ina versonliq forenede. Just denne Sammenligning bruge ogfaa mange
ypp’erli V I"ltin’), Cyprian, Augustin, Gelasius. Chrys -
oq Andre, til llt forklare Christi Testaments Ord . „Det er Mit
Legeme " at nemlig, ligesom i Christus to forstjellige Nawrer "e u
vandling nadstilletig forenede, faaledes ere i den Nadv«d de to Tmg,
det naturlige Brod og Christi sande naturlige her paa Jorden
men tilstede i den anordnede Sakramenthandling. Dog er denn Christi Le-
Mods Forening med Brod og Vin ikke nogen personlig
Nqesom begge Naturers i Christns, men, som vr. Luther og Vore ide ofte
n’vntt Forligs-Artikler fra Aar 1536 og andetsteds kalde den en ,n.w
d. e. en sakramentlig Forening, p°rmed de ville betegn om e
end bruge disse forskjellige Udtryksmader: i Brodet," under Brod t med
Brodet," have de dog taget Christi Ord egentlig
Christi Testaments Ord: „Det er mit Legeme" sundet ikke
forblommet Tale, men kun en uscedvanlig Udtryksmaade, som
Dette modwae vi ikke som almindeligt Brod og almindelig Drik, men
liae om "esus CH istu. vor Frelser, ved Guds Ord er bleven Kiod °g for
o?TaHeds H har havt Kjod og Blod, tro vi, a den
Ordet og’Bounen’ af ham velsignede Spise er vor Chnsti
Kjod og Blod." Saaledes har da ogsaa v., Luther n store og syn
derlig i sin sidste Bekjendelse om Nadverden med stor Alvor o er
svaret just den Udtryksmaade, som Christus har brugt i den sorste
Da nu Luther er at agte for den Kirkes ypperste Låner, som
’) lustinus Martyr, en beromt Forsvarer af Christendommen, omkring Midten
af det 2det Århundrede,
Se ovenfor S. 384 Anm. 1, S. 6/ Anm. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>