- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
453

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VII. Om den hellige Nadverd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kontordieformelen. Grundig Forklaring. VII. 453
dekjender sig til den augsburgfte Konfession, idet Summen og Indholdet af
hele hans Lcere er sammenfattet i tidtncevnte augsburgste Konfessions Ar
tikler og overleveret Kejser Karl, saa kan tidtncevnte augsburgste Konfessions
rette Mening ikke af nogen Andens Skrifter hentes saa trygt og godt, som
fra Dr. Luthers Lcere- og Stridsskrifter.
12. Saa er da ogsaa just denne nu fremsatte Mening grundet pcm
Sandhedens eneste, faste, urokkelige og utvivlsomme Klippe, paa Indstiftel
sens Ord i det hellige guddommelige Ord, og af de hellige Evangelister og
Apostler og deres Disciple og Tilhorere scmledes bleven forstaaet, lcert og
forplantet. Thi om vor Herre og Frelfer lefus Christus som vor eneste
Lceremester er der fra Himmelen af givet alle Mennesker denne alvorlige
Befaling Watth. 17, „Horer ham!" Han er nemlig ikke et blot og
bart Menneste eller en Engel, heller ikke blot sanddru, viis og mcegtig, men
den evige Sandhed og Visdom selv og den almcegtige Gud, som meget vel
ved, hvad og hvorledes han stal tale, og formcmr ogsaa kraftigen at ud
rette og iverkfcette alt det, fom han taler og lover, ligefom han siger:
„Himmel og Jord stulle forgaa, men mine Ord stulle ikke forgaa" Mk.
21, ligesaa: „Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden"
Watth. 28, Denne sanddrue, almcegtige Herre, vor Skaber og Gjenlsser
Jesus Christus, har nu efter det sidste Aftensmaaltid, da han netop gik til
sin bitre Lidelse og Dsd for vore Synder, i den sidste fsrgelige Tid med
velberaad Hu og stort Alvor ved Indstiftelsen as dette hojvcerdige Sakra
ment, som indtil Verdens Ende skulde bruges med stor Mrefrygt og Ly
dighed og vcere en stadig Ihukommelse af hans bitre Lidelse og Dsd og alle
hans Velgjerninger, en Besegling af det nye Testament, en Trost for alle
bedrovede Hjerter og et Baand, der stedse skulde forene de Christne med deres
Hoved Christus og med hverandre indbyrdes, ved Indftiftelfen altsaa og
Anordningen af den hellige Nadverd talt disse Ord om det velsignede og
meddelte Brod: „Tager dette hen og ceder det; det er mit Legeme, som
gives for eder," og om Kalken eller Vinen: „Det er det nye Testaments
Kalk i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelfe." Er
dette nu saa, da ere vi jo skyldige til ikke at tyde og udlcegge disse Guds
evige, sanddrue og almcegtige Sons, vor Herres, Skabers og Gjenlosers-
Jesu Chrifti Ord fom forblommet, billedlig, fremmed Tale, faaledes som det
synes stemmende med vor Fornuft, men at opfatte Ordene, fom de lyde, i
deres egentlige, klare Mening, med enfoldig Tro og skyldig Lydighed, og
ikke lade os fore bort derfra ved nogen Indvending eller menneskelig Mod
sigelse, udspunden af menneskelig Fornuft, hvor tiltalende den end kunde
synes for Fornuften.
13. Sallledes kunde Abraham, da han Horte Guds Ord om fin Sons
Ofring, vistnok havt Grund til at spsrge, om Ordene, da de ikke alene
aabenbart strede mod al Fornuft og mod guddommelig og naturlig Lov,
men ogfllll mod Troens hoje Artikel om den forjettede Sced Christus, fom
skulde sodes af Ifak, stulde vcere at forståa efter Bogstaven eller efter en
lempelig og formildende Udtydning. Men alligevel gjor han ikke saa. men
ligesom han tilforn, da Forjettelfen om den velsignede Sced i Ifak blev ham
given, uagtet det fyntes umuligt for hans Fornuft, dog gav Gud Wren for
at vcere sanddru og Paa det Allervisseste sluttede hos sig selv og troede, at
Gud ogsaa kan gjore, hvad han har lovet, saaledes forstaar og tror han
ogsaa her Guds Ord enfoldig og ligefrem, fom det bogstavelig lyder, og
lader det vcere overladt til Guds Almagt og Visdom, som han ved har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free