- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
465

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konkordieformelen, Grundig Forklaring. VIII, 465
vcesentlig fuldkommen Gud tilligemed Faderen og den Hellig-Aand, han alli
gevel, da Tiden fuldkommedes, ogfaa har i sin Persons Enhed optaget
menneskelig Natur, ikke saaledes, at der nu blev to Personer eller to Chri
stusser, men at Christus Jesus nu i een Person paa een Gang er sand evig
Gud, fsdt af Faderen fra Evighed, og et fandt Menneske, fsdt af den hsj
lovede Jomfru Maria, som skrevet staar Rom. 9 „Af hvem Christus
er efter Kjsdet, han, som er Gud over Alting, ysjlovet i Evighed."
4. Vi tro, lcere og bekjende, at nu i denne ene, udelte Christi Person
er der to forstjellige Naturer, den guddommelige, fom er fra Evighed, og
den mennestelige, fom i Tiden er optagen i Guds Perfons Enhed, hvilke
to Naturer aldrig blive hverken adskilte eller sammenblandede med hinanden
i Christi Person, eller den ene forvandlet til den anden, men hver af dem
bliver i al Evighed i fin Natur og Vcefen i Ehristi Person.
5. Vi tro, lcere og bekjende ogsaa, at de ncevnte to Naturer forblive
i sin Natur og Boesen üblandede og aldrig tilintetgjsres, saaat fslgelig
ogsaa enhver af dem beholder sine naturlige vcefentlige Egenskaber og i
al Evighed ikke aflcegger disfe; heller ikke blive den ene Naturs vcefentlige
Egenskaber nogensinde den anden Naturs væsentlige Egenskaber.
6. Fslgelig lcere, tro og bekjende vi, at det at vcere almcegtig, evig,
uendelig, allestedsncervcerende, naturligen, d. e. efter fin Naturs og dens na
turlige Vcefens Ejendommelighed, ved sig felv overalt tilstede, at vide alle
Ting, dette er vcefentlige Egenskaber ved den guddommelige Natur, som
aldrig i Evighed blive den menneskelige Naturs vcefentlige Egenskaber.
7. Paa den anden Side at vcere en legemlig Skabning eller Kreatur,
at vcere Kjod og Blod, at vcere endelig og begrcenset, at lide, ds, fare op
og ned, bevcege sig fra et Sted til et andet, at lide Hunger, Tsrst, Kulde
Hede o. desl. ere Egenskaber ved den menneskelige Natur, som aldrig blive
den guddommelige Naturs Egenskaber.
8. Vi tro, lcere og bekjende ogsaa, at nu efter hans Mennefievorden
ikke hver Natur i Christus bestcmr faaledes for sig selv, at enhver er eller
udgjsr en sceregen Person, men at de udgjsre en eneste Perfon, i hvilken
paa een Gang begge, den guddommelige og den antagne menneskelige Natur,
personlig ere forenede og beståa, faaledes at nu efter Christi Menneske
horden ikke alene hans guddommelige, men ogsaa hans paatagne menneskelige
Natur horer til Christi fuldstcendige Perfon, og at Christi eller vei
inearnllti, d. e. Guds Sons Person, der har paataget sig Kjod og er bleven
Menneske, ligesaalidt er fuldstcendig uden fin Manddom fom uden sin
Guddom. Derfor er Christus ikke to forstjellige, men en eneste Perfon,
ihvorvel to forstjellige Naturer sindes hos ham, üblandede i deres naturlige
Vcefen og Egenskaber.
9. Vi tro, lcere og bekjende ogsaa, at den menneskelige Natur i
Christus ikke alene har og beholder sine naturlige vcefentlige Egenskaber,
men at den desuden ved den personlige Forening med Guddommen og siden
ved Forklarelfen eller Herlig gjsrelfen er ophsjet ved Majestcetens, Kraftens
og Magtens Hsjre over Alt, hvad ncevnes kan ikke alene i denne, men
ogfaa i den kommende Verden.
10. Hvad nu den Majeftcet cmgaar, til hvilken Christus efter sin
Manddom er ophsjet, faa har han ikke forst modtaget den, da han opstod
fra de Dsde og opfor til Himmels, men da han blev undfangen i Moders
Liv og blev Menneske og den guddommelige og mennestelige Natur personlig
bleve forenede med hinanden. Denne personlige Forening er dog ikke saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free