- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
469

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konkordieformelen. Grundig Forklaring. VIII.
469
og Menneske er een Person! Men nu ligger der hsj Magt paa, at denne
Lcere 6« eoinmnnioatione ictioniatum, d. e. om Samfundet mellem begge
Naturers Egenskaber, bliver behandlet og udviklet med tilbsrlig Bestemthed
og Tydelighed; thi propositions eller d. e. den Vis og de
Mander, hvorpaa man taler om Chrifti Person, sammes Naturer og Egen
skaber, er ikke altid ens, og naar der uden tilbsrlig Bestemthed og Tyde
lighed bliver talt derom, saa bliver Lcrren forvirret og den enfoldige Lceser
lettelig vildledet. Derfor stal man lcegge vel Mnrke til fslgende Udvik
ling, hvilken, forat den des bedre og enfoldigere kan fremstilles, passende
kan sammenfattes i tre Hovedpunkter.
21. For det Fsrste, efterdi Chrifti to forskjellige Naturer ere og blive
i sit naturlige Boesen og Egenskaber uforandrede og üblandede, men der for
begge Naturer kun er een Perfon, saa bliver det, som kun er een Naturs
Egenskab, tilskrevet ikke Naturen alene som for sig bestaaende, men den hele
Person, som paa een Gang er Gud og Menneske, hvadenten den uu nawnes
Gud eller Menneske.
22. Men in boe Faners, d. e. i denne Mande at tale Paa, ligger
ikke, at hvad der bliver tilskrevet Personen, det samme er tillige begge Na
turers Egenskab ; men det maa bestemt og tydelig siges, efter hvilken Natur
enhver Ting bliver tilsireven Perfonen. Saaledes er Guds Son fsdt af
Davids Mt efter Kjsdet, Rom. 1 Fremdeles, Christus led Dsden efter
KMet og har lidt for os i Kjsdet, 1 Pet. 3 og 4
23. Da imidlertid de hemmelige og «åbenbare Sakramenterere, naar
der siges, at det tilskrives den hele Perfon, fom er ejendommeligt for een
Natur, skjule sin fordærvelige Vildfarelse under disse Ord, saaat de vel
ncevne den hele Person, men alligevel derunder kun forståa den ene Natur
og ganske udelukke den anden Natur, som om deu menneskelige Natur alene
havde lidt for os, og da vr. Luther i sin store Bekjendelfe om den hellige
Nadverd har skrevet om Zwinglis kilovis, ville vi hidsoette Luthers egne
Ord, hvorved Guds Kirke bedst kan blive bevaret mod saadan Vildfarelse.
Hans Ord lyde saa: ~Det kalder Zwingli allo6oßiß, at Noget bliver sagt
om Chrifti Guddom, som kun tilhorer hans Manddom, eller omvendt.
F. Ex. Luk. 24 „Burde det ikke Christus at lide dette og at indgaa
til sin Herlighed?" Her foregjsgler han, at Christus stal tages sor den
menneskelige Natur. Vogt dig, vogt dig, siger jeg, for denne kiloet!
Den er Djcevelens Maste, thi den tillaver tilfidst en saadan Christns, at jeg
efter det ikke gjerne vilde vcere en Christen, nemlig at Christus fra nu af
ikke er eller udretter Mere ved fin Lidelfe og Liv, end en anden flet og
ret Helgen. Thi naar jeg tror det, at alene den menneskelige Natur har
lidt for mig, saa er Christus mig en daarlig Frelser, saa behover han vel
selv en Frelser. Summa, det er usigeligt, hvad Djcevelen ssger med
alineas." Og straks efter: „Vilden gamle Vindmagerinde, Fru Fornuften,
allo6oßiß’s Bedstemoder, sige: Guddommen kan jo ikke lide eller ds, faa stal
du svare: Det er sandt, men alligevel, da Guddom og Manddom i Christus
er een Person, tillcegger Skriften paa Grund af denne perfonlige Enhed
ogfaa Guddommen Alt, hvad der vederfares Manddommen, og omvendt.
Og det er ogfaa faa i Sandhed; thi det maa du jo sige: Perfouen (det er
Christus) lider, dsr; nu er Personen sand Gud; derfor er det ret talt:
Guds Ssn lider. Thi omend det ene Stykke (om jeg faa maa sige), Gud
dommen nemlig, ikke lider, faa lider dog Perfonen, fom er Gud, i det
andet Stykke, i Manddommen nemlig; thi i Sandhed er Guds Ssn kors

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free