Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Konkordieformelen, Grundig Forklaring, VIII.
fastet for os, det er Personen, som er Gud; thi den er, den (siger jeg),
Perfonen, er korsfæstet efter fin Manddom." Og atter straks efter: „Hvis
3.11060818 stal beståa, saaledes som Zvingli fremstiller den, dll Mllll Christus
blive to Perfoner, en guddommelig og en menneskelig, efterdi han hen
fsrer Bibelfprogene om Lidelsen alene til den menneskelige Natur og lss
river den aldeles sra Guddommen. Thi hvis Gjerningerne deles og sondres,
da mall ogsaa Personen deles, thi enhver Gjerning eller Lidelse tilskrives
ikke Naturerne, men Personen. Thi det er Personen, som gjsr og lider
Alt, det Ene efter den ene Natur, det Andet efter den anden Natur, fom
La de Lcerde vel vide alt dette. Derfor holde vi vor Herre Christus for
Gud og Menneske i een Perfon, non eoutunclkullo N3,tnraß N6o 6ivicl6u<lo
1)61’80N3.N, udenat vi fammenblande Naturerne eller stille Perfonen. " Frem
deles vr. Luther i fin Bog om Koncilierne og Kirken: „Vi Chriftne maa
vide, at hvis Gud ikke er med i Vegtstaalen og tynger Vegten ned, faa
fynke vi med vor Skaal til Jorden. Herved mener jeg nu: Hvis det ikke
skulde hede, at Gud er dod for os, men alene et Menneste, faa ere vi for
tabte. Men naar Guds Dod og „Gud dsd" ligger i Vegtstaalen, saa
synker den ned, og vi fare op fom en let, tom Staal. Men han kan og
saa godt fare op igjen eller fpringe ud af Skaalen. Men han kunde ikke
sidde i Skaalen, hvis han ikke blev et Menneste os lig, at det kunde hede:
Gud dsd, Guds Pine, Guds Blod, Guds Dsd. Thi Gud efter sin Natur
kan ikke ds, men nu, da Gud og Menneske ere forenede i en Perfon, heder
det med Rette Guds Dsd, naar det Menneste dsr, fom er een Ting eller
een Perfon med Gud." Saa vidt Luther.
24. Heraf er det klart, at det er urigtig talt, naar der siges eller
strives, at forannævnte Talemaaderr (Gud har lidt, Gud er dsd) alene ere
r)i’3.6<li<Htio V6rbaliß, d. e. bare Ord alene, og at det ikke er faa i Virke
ligheden. Thi vor enfoldige chriftelige Tro vifer, at Guds Son, fom er
bleven Menneste, har lidt for os, er dod for os og har forloft os med
sit Blod.
25. For det Andet, hvad Christi Embedsgjerning angaar, da handler
og virker Perfonen ikke i, med, ved eller efter een Natur alene, men i, efter,
med og ved begge Naturer, eller, fom Kirkeforfamlingen i Chalcedon taler,
den ene Natur virker i Samfund med den anden, hvad der er enhver af
dem ejendommeligt. Saaledes er Christus vor Midler, Forloser, Konge,
Ivpersteprest, Hoved, Hyrde o. s. v. ikke efter een Natur alene, det vcere
uu den guddommelige eller mennestelige, men efter begge Naturer; denne
Lcrre bliver da andetsteds udforligere behandlet.
26. Men for det Tredje er det nu noget ganske Andet, naar der
spsrges, tales eller handles, om da Naturerne i den personlige Forening i
Christus ikke hav.e noget Andet eller Mere, end alene sine naturlige, væ
sentlige Egenskaber; thi at de have og beholde disse, er ovenfor ncevnt.
27. Hvad nu den guddommelige Natur i Christus angaar, er der.
fordi der hos Gud ikke er nogen Forandring Jak. 1 ved hans Men
nestevorden ikke kommet Noget til eller gaaet Noget fra den guddommelige
Natur i dens Vcefen og Egenstaber; den er i og for sig derved hverken
formindsket eller forsget,
28. Men hvad den paatagne mennestelige Natur i Christi Perfon
angaar, have vel Nogle villet paaftaa, at den ogfaa i den perfonlige For
ening med Guddommen ikke har Andet og Mere end alene sine naturlige,
væsentlige Egenskaber, efter hvilke den er fine Vrodre lig i alle Ting, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
