Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
gydelser, idet det fastslås, at byøvrighederne fremtidig
skal aflægge ham regnskab for deres forvaltning af
byens midler.
Håndværkerne fortsætter foreløbig deres tilslutning
til greven, med hvem de en tid havde om ikke fælles
mål så dog fælles fjender, og de var endnu næppe klare
over, hvor farlig en så mægtig allieret var, farlig for
dem selv og for den kommunale frihed, der også var
deres stolthed.
Men en ligeså farlig allieret fandt den herskende
overklasse i den franske konge. Det var ved århun-
dredskiftet den energiske og hensynsløse PHILIP DEN
SMUKKE, som med begærlighed svarede ja til de be-
trængte poorters bøn om støtte overfor angrebene fra-
oven og franeden; det passede fortrinlig i hans planer.
Det kan ikke nægtes: det var at kalde ulven ind for
at blive ræven kvit. Rimeligvis har der, som den for-
træffelige belgiske historiker H. Pirenne har gjort op-
mærksom på, ligget en virkelig politisk tanke til grund
derfor. Det ideal, der foresvævede aristokraterne, var
den samme rigsumiddelbarhed, som stæderne over-
alt, iTyskland som i Frankrig, tilstræbte. Ved direkte at
underordnes rigsfyrsten og således unddrage sig den
nærmere og mere nærgående territorialherres myndig-
hed mente man at styrke sin bys selvstændighed. For-
holdene i Tyskland viste at slige forestillinger ikke var
fantasteri, her svinger de rigsumiddelbare stæder sig
i de følgende århundreder op til en uafhængighed side-
ordnet med grever og hertuger. Men denfranske konge
var ikke at ligne ved den tyske kejser. Medens dennes
myndighed slappes og lammes, samles i Frankrig rigets
tøjler i en energisk centralmagts hænder, der blander
sig i alt og har et øje på hver finger.
Forøvrigt var den franske konge ikke nogenny mand
inden for grevskabets grænser. Siden Ludvig Vis dage
havde hans politik været nærgaaende aggressiv. En in-
korporation, der var det åbenbare mål, var vel hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
