Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 31
ikke lykkedes, men allerede Philip August havde ved
det 13. årh.s begyndelse været truende nær derved,
og han opnåede ialtfald at tilrive sig landets sydvestlige
del omkring Arras og Aire (Artois). At Philip den
smukke var sine forgængeres værdige fortsætter, viste
han overalt, hvor han optrådte.
V
Det var i 1297 at kong Philip foretog sit store ind-
fald i Flandern, med det foreløbige resultat at hansnart
havde besat hele grevskabet og kunde tage dets sty-
relse i sin hånd og rundt om i stæderne indsætte sine
baillis. Greven havde forgæves søgt at standse hans
fremmarsj, medens adel, gejstlighed og bourgeoisi med
begejstring modtog de franske som befriere. Under-
klassens holdning var fjendtlig eller kølig, vel snarest
i følelsen af, at det ny regimente måtte være ulykke-
bringende for den, siden dens sociale kontrapart —
som den gav smædenavnet leliaerts (tilhængere af den
franske lilje) — modtog det med så megen glæde. Ud
af passiviteten lod håndværkerne sig dog foreløbigikke
drive, omendskønt greven i sidste øjeblik havde for-
søgt at vinde dem ved store privilegier og friheder.
Men snærten af det ny regimentes pisk sved dem
dog for stærkt. Da det i Briigge var kommen til tu-
multer på grund af nogle ny trykkende skatter, går re-
geringen frem med ubønhørlig strænghed. Byen mi-
ster alle sine privilegier, dens mure skal nedrives, og
en ny borg opføres til en fransk besætning.
Svaret herpå faldt et årstid efter, da man forgæves
i mellemtiden havde appelleret til Pariserparlamentet.
Småborgerne var længe blevet ægget af den mand,
der i historien er bleven stående som demokratiets
fører i århundredets første del, PlÉTER KONINCK. Det
var en fattig væver, lille og uanselig af væxt og alle-
rede dengang en halvgammel mand, blind på det ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
