Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 FLANDERN I ARTÉVELDERNES ÅRHUNDREDE
øje. „Han kunde hverken fransk eller latin", siger den
florentinske historieskriver Giovanni Villani, der i sine
årbøger viser en vågen interesse for de flanderske stæ-
ders forhold, „men i sit flamske tungemål talte han
bedre, mere glødende og afknappet end nogen anden
i Flandern". Og medens den gamle greve var vandret
i fransk fangenskab, var der to unge energiske mænd
af slægten, der anede den kraft som boede i folkemas-
sen og forstod at samle den og lede den. Det var Jo-
HAN AF NAMUR, en yngre søn af greven, og VILHELM
AF JuLICH, hans dattersøn, især dog den sidste. På
trods af Pieter Konincks og hans fælle Jan Breydels be-
rømmelse i folkebevidstheden var det i virkeligheden
den ganske unge Vilhelm af Julich, der ævnede at or-
ganisere, at handle, mens de andre holdt æggende ta-
ler. Han var egentlig gejstlig viet, men var verdslig i
sind og i skind og lod med glæde sin kannikedragt falde
for at iføre sig brynjen. I liv og død var han folkets
kårede yndling, ved sin stolte holdning, sin pragtfulde
optræden (han var ikke folket nogen billig fører!), ved
blikkets glødende lidenskab formåede han at begejstre
og opflamme borgerne og samle dem trofaste om sin
person.
Brugges svar på den grusomme fordømmelse, den
fortvivlede rejsning mod ydmygelsen, indtraf tidlig om
morgenen d. 15. maj 1302. Det var den såkaldte Brug-
ger Mette (matine de Bruges, et navn, der er hævd-
vundet men ikke samtidigt, og som leder tanken hen
på den 20 år ældre sicilianske vesper).
Den franske guvernør JACQUES DE CHÅTILLON havde
d. 14. besat byen, den på grevernes initiativ samlede
oprørshær trak sig tilbage imod kysten. Indbyggerne
gyste, for nu skulde afstraffelsen iværksættes. Da kal-
der de i nattens mørke folkehæren til byen, og endnu
inden daggry foranstaltes det frygteligste blodbad på
de rundt omkring hos borgerne indkvarterede franske
tropper. Uden barmhjærtighed myrdes alle, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
