Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
demokratiets sag på nogen måde kan siges at være
vundet ved dette slag. Den senere fredsslutning viste
tværtimod klart, at folket havde været et redskab i
stærkere hænder. Det kunde vinde en sejr, men ikke
udnytte den, dertil var det for lidt politisk organiseret
og bevidst. Det store var den mageløse opdagelse af
egen kraft, det var Uffe hin spage der første gang svang
sværdet.
Over for Frankrig var Flandern nu istand til at fri-
gøre sig så vidt, at Gui DE DAMPIERRES sønner kunde
tiltræde arven efter deres fader, som i mellemtiden
var død. Efter nye slag af skiftende udfald — et al-
vorligt nederlag ledFlandrerne således i 1304, ved hvil-
ken lejlighed Vilhelm af Jiilich faldt — gik det imid-
lertid op for både kongen og det grevelige parti, at
begge stod sig ved en fredsslutning.
Det store resultat blev da stående, at Flandern ikke
inkorporeredes i riget; men til gengæld måtte greven
afstå den sydlige, wallonske del af grevskabet, landet
omkring Lille og Douai; det holdtes foreløbig kun be-
sat, men rømmedes ikke siden. Endda måtte han for-
pligte sig til aktiv lenstjeneste med 600 mand, men især
måtte han gå ind på uhørte ydmygelser for de borgere,
der i den yderste nød havde været landets frelsere.
Alle stædernes mure skulde nedrives, og der måtte ud-
redes svimlende summer i skadeserstatning til kongen.
Samtlige voxne indbyggere skulde hvert femte år af-
lægge ed på fredstraktatens ordlyd. Alle fordrevne
leliaerts skulde genindsættes i deres rettigheder. Som
det var Briigge, der havde ført kampen igennem mod
Frankrig — en samtidig kronist kalder det ligefrem en
krig mellem Frankrig og folkene fra Briigge, og det
var også denne by, der ikke alene havde stillet hoved-
parten af krigerne ved Courtrai, men tillige havde for-
synet hæren med levnedsmidler, givet lejetropperne
sold og underholdt hærførerne standsmæssig —, så-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
