Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 35
ledes var det også Briigge, der måtte bøde hårdest.
3000 af dens borgere sendtes i landflygtighed.
For det endnu sejrsstolte folk, der kun havde ned-
lagt våbnene og var gået til sin daglige dont i sikker
forventning om hæderlige fredsvilkår, var sådanne be-
tingelser ganske uantagelige, og den fred, der på dette
grundlag i 1305 sluttedes i Athis, blev kun en våben-
stilstand, — greven selv, ROBERT AF BÉTHUNE, håbede
indtil 1320 på muligheden af at skaffe sig Lille og Douai
tilbage.
Måske lærte folket allerede ved denne lejlighed at
vare sig for at lægge sin sag i grevens hånd, og man
gjorde det heller aldrig siden. Forholdet er kølnet mel-
lem de to allierede. Greven følte sig på sin side hel-
ler ikke længere kaldet til at gå demokratiets ærinde,
nu da den overhængende fare var forbi. Hans mål
måtte indadtil snarere være at udjævne det hadefulde
forholdmellem de tilbagevendte leliaertsog lavsfolkene.
Han søgte i byforfatningerne at skabe en balance mel-
lem de forskellige klasser.
En vis indflydelse fik sejren ved Courtrai således på
samfundsorganismen. I alt virvaret af udstedte og om-
styrtede privilegier blev væsentlige ting stående. Køb-
mandsgilderne var for bestandig opløst, lavene befriede
for deres generende umyndighed, og i forfatningerne
blev aristokraterne en klasse sideordnet med de andre
klasser, hvori folket deltes. I Ypern deles f. ex. ind-
byggerne i 4 klasser (led) 1) samtlige poorters foruden
4 af lavene, slagternes, fiskernes, overskærernes og
farvernes 2) væverne 3) valkerne 4) de øvrige hånd-
værk (gemeene neeringen).
Der var dog slet ikke nået, hvad man havde drømt.
Rigdommens, kapitalens magt var ikke knækket, fordi
visse privilegier var brudt, de storindustrielle arbej-
dermassers kår var ikke bleven forbedrede, og på trods
af alle forfatningsreglementer satte de store sig til rette
i herskersæderne igen. Det var dog spørgsmålet om
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
