Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Sprog, af Kr. Nyrop, Professor ved Københavns Universitet - I. Flamlændere og wallonere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de to sprog 109
med Renaissancen synker det ned til at blive et ret
upaaagtet Folkesprog; først fraMidten af det 19de Aar-
hundrede bliver det atter Udtryk for flamsk Aandsliv.
Walloneren (Ordet er den moderne Form for det kel-
tiske Stammenavn Volcæ) taler Wallonsk eller Fransk.
Wallonsk er Navnet paa den nordligste af alle franske
Dialekter hørende til la langue d’oii, den tales i enkelte
nordfranske Departementer og i den sydlige Del af
Belgien, desuden i en lille Del af Tyskland (la Wallonie
prussienne). Der har i forrige Aarhundrede gjort sig
Bestræbelser gældende for at hæve Wallonsk til et
Litteratursprog, men det er blevet ved Forsøget. Wal-
lonsk er stadig at betragte som et nærmest litteratur-
løst Folkemaal, der tales af Bønder. Den saakaldte
Overklasse taler Fransk og har gjort det lige siden Mid-
delalderen; allerede dengang var Kendskab til Fransk
ret udbredt ogsaa blandt Flamlænderne, og Fransk
betragtedes som et finere og fornemmere Sprog end
Flamsk. Det maa dog tilføjes, at det franske Rigssprog
i Belgien har undergaaet forskellige Forandringer,
baade i Henseende til Udtale, Ordforraad, Syntax og
Betydning, saa at man i visse Maader er berettiget til
at tale om et belgisk-fransk Sprog.
Flamsk tales i Østflandern, Vestflandern, Antwerpen
og Limburg; Wallonsk og Fransk i Hainaut, Namur,
Liége og Luxembourg. I Provinsen Brabant tales begge
Sprog, dog er Flamsk i Majoritet. Grænsen mellem de
to Sprog følger en nogenlunde lige Linje fra Øst til Vest;
den gaar over Visé lidt syd for Maastricht og Bruxelles
til Landets Grænse. De fleste af Belgiens største Byer,
som Antwerpen, Gent, Briigge, Mecheln liggersaaledes
indenfor det flamske Omraade; Bruxelles er ligelig delt
mellem de to Nationaliteter. Efter den sidste store
Folketælling, der afsluttedes d. 31te December 1910,
fandtes der i Belgien 3,220,882 Indbyggere, der kun
talte Flamsk; 2,833,334 Indbyggere, der kun talte
Fransk, 871,288 Indbyggere, der talte begge Sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
