Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to Sprog, af Kr. Nyrop, Professor ved Københavns Universitet - II. Flamsk Sprog og fransk før 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 de to sprog
II
FLAMSK SPROG OG FRANSK FØR 1830
€i a<^sk^ée Lande, i hvilke Befolkningen taler
to eller liere Sprog. Jeg henviser til Schweiz, Wales
og Kanada. Undertiden lever de forskellige Sprog et
fredeligt Liv ved Siden af hverandre, undertiden ud-
kæmpes der bitre Kampe imellem dem. I Belgien har
der længe været en standende Strid mellem Flamsk og
rransk, og Striden har, særlig i den nyere Tid, ofte
antaget særdeles voldsomme Former. Det er den saa-
kaldte Flamingant-Bevægelse.
Flaminganterne kræver fuld Anerkendelse af deres
Sprog ved Siden af Fransk. Siden der engang tales to
Sprog i Landet, maa de to Sprog officielt sidestilles;
. * en^ bør ikke begunstiges paa det andets Bekost-
ning. Med Kampen for Sproget følger ogsaa en Kamp
ior hele den flamske Kultur, dens litterære og kunst-
neriske Idealer, dens Moral og Religion, dens sociale
Stræben. Ubetinget Ret for den flamske Aand i alle
^yT1^ . o^t^lser ved Siden af den franske, det er i
Virkeligheden hvad Kampen gælder. Og naar Flamin-
gant-Bevægelsen i den senere Tid har saa store Resul-
tater at opvise, skyldes dette ikke blot Flamlændernes
ivrige, ofte fanatiske Agitation, men ogsaa den Om-
stændighed, at adskillige indflydelsesrige Politikere er
af flamsk Oprindelse. Og naar Sprogkampen til Tider
har antaget saa voldsomme Former, at den kunde synes
at true selve Landets Enhed, er Grunden hertil den, at
der til det sproglige Mellemværende knyttedes mange
andre Spørgsmaal af religiøs, social og politisk Art.
Flamlænderen er konservativ; han vil ikke blot værne
om sit Sprog, han kæmper ogsaa for at forsvare sin
gode katolske Tro og sin traditionelle Samfundsop-
fattelse. Derved uddybes Forskellen mellem ham og
walloneren, der er kritisk og skeptisk, og hvis hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
