Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De flamske Rævedigte, af Niels Møller, cand. jur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 de flamske rævedigte
de store gavtyve og slyngler, der klarer sig bedst i
denne verden. Men tillige prises åndens sejr over kø-
det, kløgtens over den grove styrke; derfor tager man
trods alt rævens part!. Det er naturligvis menneskene,
der skildres bag dyremaskerne; men der er i det hele
god harmoni mellem det menneskelige og det dvriske-
maskerne holdes godt. Der føles intet brud, når ReV-
naert, efterat han undervejs til hoffet meget nødig har
ladet hønsene i fred, kommer ind i byen og ilde til
mode men med kæk mine beder grævlingen føre ham
ad den største gade og går frem så stolt, som om han
var en kongesøn og intet ondt havde gjort*). Men
man ser tillige den middelalderlige baron for sig. Det
hængersammen med, at personerne virkelig erlevende-
gjorte og skildrede med fin sjælelig indsigt og god ka-
rakteristik, hgefra løven, det store fjols, til den lille laps
at en skødehund. Der går en rig, men tøjlet lystighed
gennem digtet, et virkelighedsmættet og saftfuldt lune.
Ug versene er kvikt skrevne, med fynd og klang; dig-
teren har stil og hans sprog har kraft og naturlig tone.
1 det 14. århundrede laver en ukendt nederlænder
t hlst°rie- Den falder i 2 dele: en bearbejdelse
af Willems digt og en fortsættelse af bearbejderen.
Den anden del er i grundtrækkene en gentagelse af
den tørste. Kongen holder herredag, ræven bliver atter
anklaget og stævnet; han kommer og forsvarer sig
krattig mod ulven og andre og klager over, at vædde-
ren (da den blev sendt hjem med harehovedet) havde
torkommet nogle klenodier, ræven havde givet den
med til kongen. Billederne på disse kostbarheder skil-
dres: digteren får derved lejlighed til at genfortælle
) Nochtan dedi als die onueruaerde,
Hoe so hem te moede was,
Ende hi sprac te Grimbeerte den das:
„Leedet ons die hoechste strate".
Reynaerd ghinc in dien ghelate
Ende in also bouden ghebare,
Ghelijc of hi sconinx sone ware
Ende hi niet en hadde mesdaen.
v. 1761—68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
