Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maeterlinck har ofret Aar af sin Ungdom paa at
studere ham, oversætte ham, og sammenpode hans
Idéverden med sin egen.
Blandt de navnkundige Teologer, der som ydmyge
Lærlinge tyede ud hos Ruysbroeck i hans grønne Asyl,
var den navnkundigste maaske Gerard de Groot med
tilnavnet „Den store“. De Groot fødtes i December
1340 i en rig og højt anset Slægt; hans Fader, der var
orgmester i Staden, lod ham nyde Tidens ypperste
Updragelse, som han tilegnede sig saa lærenemt, at
han allerede i Attenaars-Alderen kunde erhverve sig
Doktorhatten i Paris. Efter et kort Ophold i sin
Hjemstavn drog han til Køln, hvor han ved sin Lærdom
vandt sig det ovennævnte smigrende Epitheton. Hans
Livsførelse synes paa dette Tidspunkt udelukkende
bestemt af to Drifter: en stor Ærgerrighed, parret med
verdslig Nydelseslyst; Indtægterne af det Kanonikat,
han snart forskaffede sig, skal han efter Sigende
væsentlig have anvendt „til lækker Spise og til at gøre sig
gældende blandt Kannikerne ved sine kostelige Klæder“.
Al denne Verdslighed omvendtes han pludselig fra
under Paavirkning af en Studiekammerat, hvem han
genfandt som Prior for Chartreuseklosteret i Arnhem.
Han lod sit Haar rage som en Munk, anlagde i Stedet
for sin rige Garderobe en tarvelig graa Kjortel,
hvorunder han bar en Bodsskjorte, som han i hele Resten
af sit Liv aldrig tog af Kroppen. Efter at have tugtet
sig ved et treaarigt Ophold hos Chartreusemunkene,
indrettede han et gejstligt Institut i sit Fædrenehjem i
Deventer, for senere, greben af Ruysbroeck (hvis
Hovedværk han oversatte paa Latin) at stifte Ordenen
„Brødrene af det fælles Liv“, i hvis Regler Hovedvægten
lagdes paa en fattig og enfoldig Livsførelse, som den,
der praktiseredes i Groenendal. Han døde
umiddelbart efter, kun 44 Aar gammel; men Ordenen, som
han overdrog til sin Ven Florent Radewyn, fik et langt
og glorværdigt Liv. Den afsatte snart Kolonier i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>