Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hænderne paa de mærkelige poetiske Akademier — Kamers
van Rethorica — der formede sig i Middelalderens
Slutning under Navne som La Fleur de Blé og L’Églantine —
det mest poetiske ved dem. Somme af disse lærde
Selskaber blomstrede omkap med deres egne Titulaturer
til langt ind i Renæssancen, men Digtekunsten fik de
ikke til at blomstre. Ved deres Passionsspil og dette
pragtfuldt iscenesatte Pedanteri, de „retoriske
Turneringer“ — Landjuweelen — banede de Vejen for
nederlandsk Drama og Teaterkunst, men deres Aand, der var
Middelalderens evige didaktiske, og deres ligesaa
traditionelle Ytringsform, Allegorien, var ikke skikket til
at befrugte Lyriken. Det er da noget af et Under at se en
Kvinde som Anna Bijns gribe et af af Retorikernes
Yndlingsmetra og fylde det til Randen med det, der just
manglede dem: Personlighed. En rig Personlighed, som
forbandt den pureste Lidenskab med en drøj Djærvhed,
der ligefrem kan erindre om vor egen hundred Aar yngre
„Sapfo“, Dorothea Engelbretsdotter. Anna Bijns
var „Kristinde“ som hun — men katolsk Kristinde; og
hendes fyndige Vid rettedes imod Luther og hans
Tilhængere, af hvem hun formaaede at tegne bidende
Karikaturer i blot en enkelt Verslinje som denne:
in d’een hant d’Evangelie, in d’ander den pot.
Neempt Ihesum i u herte, en ghii hebbet al.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
