Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af belgiske Renæssancenavne staar der kun tilbage
at nævne et Par Humanister: i Særdeleshed Justus
Lipsius, i levende Live Louvains Stolthed, men i
Efterslægtens Erindring fordunklet mere end billigt af den
blændende Erasmus; endvidere Poeter som Heinsius
der ved sin Tilknytning til den Hooftske Kreds
betegner Overgangen — og hans yngre Fætter
Zevecotius, en Sturm- und Drang-Poet blandt Humanister,
der fortjener, at man dvæler et Øjeblik ved hans Minde
— ikke saa meget for hans latinske Digtes Skyld,
skønt de er bemærkelsesværdige, som for hint
pragtfulde Anathema imod Usurpatorerne, skrevet paa hans
Modersmaal, der ender saaledes:
„Sneen vil aflade med at være kold, Somren vil være
blottet for Solskin, Skyerne vil blive urokkelige, de
vældige Sandbanker paa Kysten vil udslettes, og
Ilden vil ophøre at brænde, før man vil finde
Ærlighed i Livet paa en Spanier.“
Sæt et andet Ord til allersidst, og dette Udbrud af
Ve og Vrede kunde stamme fra de seneste Aar og
være signeret f. Eks. af Émile Cammaerts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
