Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der — ligesom sin Læremester Jean Lebel og sin
endnu et Sekel yngre Kaldsfælle Commynes — var
Belgier af Fødsel, omend Europæer af Levevis.
Froissart fødtes i Valenciennes 1333 af borgerlige Forældre,
om hvem man forøvrigt intet ved. Han blev sat til
Studeringerne i Tolvaarsalderen og opnaaede et
gejstligt Embede, da han var 23, og i 1362 finder vi ham
ved Hoffet i London som Dronning Philippa’s Protégé.
1367 paabegynder han sine Krøniker; samme Aar
ledsager han den sorte Prins til Bordeaux og følger Aaret
efter — i Rejseselskab med Chaucer — Hertugen af
Clarence til Italien, hvor han i Milano hilser paa
Petrarca. 1369 dør Dronning Philippa, og han drager
hjem til Valenciennes, finder nye Protektorer og
forsørges først med et Pastorat i Nærheden af Mons, siden
med et Kannikembede og Stillingen som Kapellan hos
Greven af Blois, med hvem han rejser i Frankrige i
1384, 85 og 86. Overhovedet er han Resten af sit Liv
idelig paa Farten: saa i Paris og saa i London, og kun
i Mellemstunderne paa en fransk Visit i sin Hjemby.
Udbyttet af disse Langfarter var de utallige historiske
Oplysninger og personlige Iagttagelser, der var Stoffet
i Krønikerne — dette mærkelige Værk, hvori han med
en Kolorit, der næsten sandsynliggør Myten om, at
hans Fader var Vaabenmaler, foreviger en af de mest
brogede Epoker i Europas Udvikling og med velvillig
Optimisme skildrer en foruroligende Samtid, der havde
sat Middelalderens kristne og ridderlige Idéer og Idealer
over Styr og endnu ikke naaet Renæssancens
humanistiske. Helt amoralsk vilde Froissart synes, om han
ikke saa utvetydig havde bevidnet Tyskland sin
Ringeagt, fordi de tyske Røverriddere ene og alene saa paa
Skillingerne, medens de franske mest af alt var
interesserede i den romantiske Bedrift, l’aventure.
Utvivlsomt er les Chroniques Froissarts Hovedværk,
men betragtede han dem selv saaledes? Han
forsømte i hvert Fald ikke for sin Prosa at dyrke ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
