Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om nogle saakaldte spiritistiske fænomener. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11 —
sonen tænker paa sit arbeide, findes der samtidig en strøm af andre
forestillinger, og disse udlader sig gjennem haanden. Man maa
nemlig erindre, at enhver sjæleproces, t. eks. enhver forestilling af
noget, man har seet, vil ledsages af en eller anden bevægelse,_
dersom denne ikke bliver hindret. Heraf forklares let muskel-læsningen
(eller, som man urigtig har kaldt den, «tanke-læsningen»), som
man tildels har drevet som selskabssport i senere tid; en person
med tildækkede øine holder en anden i haanden (eller berører ham
paa en anden maade), den anden har sine øine eller ialfald sin
tanke fast rettet paa en ting i værelset; uden at han selv ved det,
gjør han herunder smaa bevægelser, der veileder den person, han
holder, og efter nogen famlen finder denne den omhandlede ting
uden anden hjælp end denne følelse af den andens smaa tryk —
men begge kan være uvidende om trykket. Beslegtet hermed er
vel ogsaa «ønskekvist»-fænomenet, hvori den person, der leder efter
vand, ved ubevidste (rettere: under-bevidste) tanker kommer til at
gjøre smaa bevægelser, der forplanter sig til kvisten og anviser
vandet. Som vi senere skal se, er vi ofte mere skarpsindige og
har bedre hukommelse i saadanne eiendommelige tilstande.
I saadanne smaa fornuftige bevægelser, som vi kun halvveis
eller slet ikke ved om, har vi baandet mellem det normale liv og
den «spiritistiske» skrift. Nærmest ved vort daglige sjæleliv staar
jo den «intuitive skrift», hvori personen skriver som efter en diktat
og ved, hvad han skriver. Merkeligere er «den mekaniske»,
hvorved han selv er uvidende om, hvad han har skrevet, som vi er om
de drømme, vi har i vor dybeste søvn; men den skrivendes drøm
er samtidig med den vaagne tilstand. Ogsaa til denne tilstand har
vi, som antydet, sidestykker i det normale liv; men det er lærerigt
at studere den i dens fremskredne, sygelige former. Til subjekter
for sine forsøg har derfor Janet, Binet o. a. hovedsagelig valgt
hysteriske kvinder.
Hysteri er en nervesygdom, der har en mængde kjendemerker.
Til de eiendommeligste hører det, at større eller mindre partier af
legemet er ufølsomme («anæsthetiske»), dog ikke anderledes end at
ufølsomheden nu og da, t. eks. under den hypnotiske tilstand,
kan gaa bort eller skifte plads, derhos forskjellige smertelige
fornemmelser, der kommer og gaar og i lighed med ufølsomheden
viser sig meget afhængige af den sjælelige tilstand. Hos de
hysteriske indtræffer det idelig, at deres ufølsomme (men ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
