Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Far dækket det som en taktløshet; mor
rødmet. Jeg saa paa den fremmede: han gjør det
paa trods, tænkte jeg. Og mit sind løp fuldt av
medlidenhet.
Da jeg siden opdaget, at Brandt var stolt av
denne mor, forvirret det mig meget. —
Marcus følte for Brandt et førstegangs mishag;
det blev snart til skinsyk motvilje.
Naar vi hørte hans stemme fra lysthuset gik
Marcus ut av haven.
Vi hadde i haven hvert vort bed at plante
hvad vi vilde i og til senhøstes bar vi blomster
med hjem og satte dem i jorden. Det hændte at
Brandt og mor stanset og saa paa vore
plantninger, Brandt raadet os og jeg ændret hurtig
mit bed efter hans raad. Men Marcus la
hænderne over sine planter og rørte sig ikke mens
Brandt stod der. —
Marcus bar nag til ham. Og han har nævnt
mig øieblikket da hans nag til Brandt blev ham
bevisst: Mor hadde en ny bog i haanden; hun
bladet i den, hun viste os titelbladet; det bar to
mænds billed, Byrons og Drachmanns. Og hun
fortalte os om manden med det deilige ansigt og
den forkrøblete fot — hun gjenfortalte os om hans
reiser, frihetskampen, hans død. „Mange hadet
ham, men de bedste elsket ham og kvinderne
mest,“ sa hun, „endda han hadde klumpfot. Var
det ikke sælsomt?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
