Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sælsomt sa hun. Det var Brandts ord.
Gutterne paa skolen kaldte ham efter det — „den
sælsomme“.
Marcus sier: „Da mor brukte ordet rørte mit
nag paa sig og blev levende i mig — og jeg gik
bort fra bogen og hørte ikke mer paa hende“. —
Jeg husker ogsaa den gangen ... bogen, som
laa over de smaa rum i mors sybord, regnet, som
fløt over vinduet — og et ansigt, deiligere end
alt jeg hadde set — — et hode mot en uveirssky,
et hode i storm ... Og mors: Han var digter.
Brandt beilet til Marcus.
Han gav ham bøger; plancher; en illustrert
tysk botanik. Men Marcus lot sig ikke overvinde
... Han var sky og taus naar Brandt var
tilstede og svarte ham knapt og kort. Men paa
skolen gik han frem og blev en av klassens bedste.
„Din søn lar sig ikke sætte fast,“ sa Brandt
til far.
Og fars væsen mot Marcus mildnedes
eftersom fremgangen paa skolen blev viss.
Men i guttebegeistringen for Brandt i den blev
Marcus utenfor. „De ler bare han aapner
munden,“ sa Marcus, og han blev gammel av haan i
sit ansigt. Marcus lo ikke av Brandts vittige ord
... Hvor dette siden syntes mig heltemodig og
sterkt og hvor det gjorde mig underdanig for
Marcus! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
