Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi sat ofte paa Kap og saa ut over alle de
glesne skogsrabberne; nederst laa fjorden og skar
bugt ved bugt i det grønne landet; og i en av
vikerne laa byen. Fra Kap lignet huserne noget
smaatteri, som hadde reddet sig til land og var
tydd sammen.
Jeg forsøkte at fortælle Marcus om
spændende ting, jeg hadde læst. Jeg vilde holde
tilbake noget som holdt paa at gli fra mig; og jeg
brukte sterkere ord end nødig ... Jeg fortalte
om Serapis av Ebers og dynget det grufulde paa
det ophøiete.
Men Marcus pustet rolig mens jeg fortalte og
hans lyse øine myste utover fjorden.
„Forholder det sig saa?“ sa han „— eller er
det noget, de har fundet paa?“
Jeg blev heftig. Jeg sa at alt forholdt sig saa
dengang det var trælle og da kvinder tokes
tilfange. Dengang var al ting mulig.
„Myrerne har ogsaa slaver,“ sa Marcus, „og
naar de har parret sig biter de vingerne av
hunnerne for at de ikke skal fly bort ...“
Jeg flyttet mig væk fra Marcus. Hans smaa,
tørre ord gjorde mig ondt. Han brukte ogsaa
uttryk som jeg ikke turde spørge ham om. Jeg
visste de var stygge —.
Men eftersom sommeren gik blev turene
tilskogs med Marcus som en læskelse.
Jeg hjalp ham at samle mosearter og jeg
moret mig naar han efterlignet hakkespetten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
