Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men at Brandts gjenkomst idethele ikke fik
større betydning for mig det kom vel mest av
at det netop i de dagene hændte noget hjemme.
En kveld kom Marcus ind til mig og Mette.
Han satte sig ned og sa: „Imorgen vil jeg si til
far at jeg ikke vil bli officer.“ Hans ansigt blev
hvitt, da han sa det — og han saa paa mig som
om han hadde spurt mig om noget.
„Er du gal,“ sa Mette.
Og jeg tænkte det, Mette sa.
Og endnu mens Marcus forklarte hvordan han
siden konfirmationen hadde været besluttet — og
mens han gav sine grunde nøiagtig som hadde
han ordnet dem i bunke — tænkte jeg: det er
umulig — det er umulig.
„Har du snakket med nogen om det?“
sa jeg.
Marcus nikket.
„Med mor,“ sa han.
Da for det en uvilje gjennem mig.
„Far blir aldrig glad i dig mer,“ sa jeg.
„Nei,“ sa Marcus.
Han sa det lik en som vet, han er fortapt.
Og med ett strømmet en følelse av fællesskap
frem i mig ...
— — Jeg saa Marcus gaa forbi med sabel og
røde rænner i bukserne, lys og seirende slik
jeg altid hadde tænkt ham — — og jeg saa den
andre som sat igjen paa pindestolen foran mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
