Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldeles stille før Marcus’ litt hæse stemme sa:
„Alt dengang da jeg var liten gut ...“ da blev
utaalmod og vrede borte i mig og jeg saa i en
taake av taarer Marcus som stod med bleke læber
og forklarte sig nøiagtig, mens fars korte „naa“
— — „jasaa!“ kom mot ham som trusler ...
Og for hvert ord Marcus sa husket jeg alt det
han ikke sa — alt det han som liten hadde lidt
og tidd med og aldrig fortalt andre end mig —
og jeg saa Marcus for mig som en, som har
ligget under og gaat krum og som nu endelig
reiser sig og staar foran overmagten og tar op
en ulike kamp ... Og indi mig sa det: ræk
ham haanden, ræk Marcus haanden. Og jeg saa
Marcus’ haand som aapnet og knyttet sig like
ved mig mens han snakket. Men jeg rørte
mig ikke.
Far sa:
„Det er nok, det er mer end nok ...!“ Og
i stort oprør gjentok han Marcus’ sidste ord, —
„Jesus —Jesus!!“ Og han snudde sig mot mor,
mot onkel Marcus og mig og sa: „Dere hører
det gutten staar her og sier — Dere hører han
staar der som et fruntimmer og sier, at han er
„befæstet i sin beslutning av Jesu ord,“ sier han
— fy for ... fy for!“
„Ta det roligere, Oscar,“ sa onkel Marcus og
reiste sig — og mens han saa paa klokken sa
han andre beroligende ord til far. Men ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
