Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans ansigt var farven blit sterkere. Han vilde
gaa — far holdt ham igjen i armen ...
„Nei, nei!“ sa far, „det er ikke et indfald —
det er her — her i luften er det!“ sa han og
slog med armen utover værelset — „og det
har været omkring mig som — som fandenskap
siden han gik ut og ind her, han som aldrig
skulde sat fot under en officers bord! Hendes
far,“ sa han.
Og nu stanset ingenting far mer.
Han drev i stuen, snakket stigende uavladelig
om en gammel krænkelse for længe siden —
hentet frem ord som i bedstefar skippers mund
hadde hat lyd av humør, av blid spøk — i fars
blev de til forsmædelse —. Og frem gjennem
bedstefars skippers ringeagt fandt han som vei til
mors ... og eftersom han snakket var det som
hans egne ord aabenbarte mer av det han hittil
bare hadde kjendt som noget, han støtte panden
mot ... og han stanset og han stirret paa mor
og med dirrende røst spurte han: „Har — har
Marcus talt til dig om dette? Har han kanske
talt til dig om dette.“
Mor sa: „Ja, Marcus har sagt det til mig, Stendal.“
Da saa far paa mor som en forvildet ...
„Jeg har bestandig trodd at Marcus ikke kunde
bli officer,“ sa mor.
„Du har bestandig ...“
Far slog haanden i bordet, snudde sig mot
onkel Marcus:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
