Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudbrandsdalen. Han blev hos hende de tre ukerne hun
var borte.
Da de kom hjem saa vi, at de hadde snakket
sammen.
Hvad der hændte mellem mor og far vet vi
ingenting om, Marcus og jeg. Hverken dengang
eller senere — i aaret, som nu kom.
Vi gjettet saa langt vi kunde; vi gik paa siden
av det og følte os ind mot det. Det var som at
være i mørke sammen med nogen, som kjæmper
— vi hørte bare gjenlyden.
Det hadde siden mors sygdom været en
stilhet, en dæmpethet i tonen mellem mor og far
— en større venlighet end før. Høflighet er
kanske et bedre ord.
Da vi i september kom tilbake til byen fra
et landophold blev der en forandring. Der kom
paany voldsomhet over fars handlemaate, selv
naar det gjaldt smaa ting. Han vilde se alt
utført øieblikkelig.
Mor blev bestandig mer taus — saa taus som
jeg husker hende fra de tidligste aar paa Roum.
Hun gik ofte ut; Marcus og jeg forstod at hun
møtte Brandt. Hun gik ogsaa til ham om
aftenen naar far var i det det militære samfund.
Dette at mor søkte Brandt, som far maatte
ha forbudt huset siden han aldrig mer kom —
det optok mig tilslut som min eneste tanke. Nat
og dag tænkte jeg paa det. Paa forurettelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
