Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mot far. Tilslut blev jeg besat av forsætter om
at snakke til mor. Alleslags planer jog
hverandre — jeg arbeidet mig op til at føle det som
en mission, noget mig paalagt ... Jeg uttænkte
hvordan jeg vilde tale til hende om fars
søvnløshet — Marcus fortalte mig om den. Jeg vilde
si hende, at jeg visste at Brandt ikke skulde bedes
i det store juleselskap hos onkel assessors. Jeg
syntes, virkningen paa mor maatte bli avgjørende.
Min generthet — eller mangel paa mod —
indgav mig ogsaa ord, som skulde skjule, at Marcus
og jeg forstod noget ...
Mine barnagtige planer blev til ingenting. Det
som skedde skedde tilfældig — i et øiebliks
ophidselse — uten overlæg — naturlig.
Jeg kom en eftermiddag i skumringen ind i fars
kontor. Jeg saa ikke straks far. Da jeg blev vàr
ham skvat jeg. Han sat fremover skrivebordet
med ansigtet gjemt i hænderne. Han rørte sig
ikke og jeg gik ut igjen. Da jeg kom ut i
gangen og saa mor staa klædd i yttertøi færdig til
at gaa ut sa jeg:
„Mor hvor gaar du hen?“
Jeg sa det heftig og truende og blev ræd min
egen stemme.
Mor saa et øieblik paa mig, saa sa hun
langsomt og rolig:
„Du vet det jo, Benedicte — hvorfor spør du da?“
Og hun lukket døren op og i efter sig og gik
smaahostende nedover trappen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
