Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er proletaren blandt adjektiver i vor
familie. Snil — vi lar ham aldrig gaa tilbords
med os.
— —
Maaneskin med d. Jeg skulde ha lyst til at
be hende la være.
Hun sat ute paa havetrappen en kveld og
fortalte mig hvordan smilet kommer. „Det er
liksom det kommer utenfra, du, og sætter sig
som en fremmed fugl paa de smaa læberne, et
lite sekund,“ sa hun, „men siden kommer det
igjen, og da skjønner barnet, at det har en
naadegave og det vender øinene efter mig for at jeg
skal se det, jeg ogsaa ...“ Hun fortalte om
det første ordet og om den første tanken; og
siden dæmpet hun stemmen og fortalte om den
første løgnen, Minken hadde lavet —.
Maanen skinnet paa alle de graa haarene, som
ligger tæt og blankt i brede striper langs hendes
hode — og jeg fik lyst til at stryke dem og jeg
gjorde det. Men da dugget hun til i øinene og
vilde faa mig mer nær og kjær og la
strikketøiet ned og sa: „Fortæl mig om din mor,
Benedicte — fortæl mig litt om Marie. Jeg har
jo aldrig set din salig mor, barn — det er nu
for galt, men.“ Og hun vilde ta mine hænder ...
Da skrumpet det i mig av motvilje og avsmak
for denne kvindefortrolighet paa en
maaneskinstrap og jeg sa noget, sa noget hvast og rapt og
kort om den kolde kveldsluften ... Hun saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
