Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frygtsomt paa mig og rørte mig bare flygtig med
haanden, før vi gik ind.
September.
Det er næsten blit regel at jeg møter Søegaard
i nærheten av Egertorvet, naar jeg kommer fra
byen. Jeg merket det idag da han ikke var der.
Og jeg likte igrunden ikke undtagelsen.
— —
Vi gaar langsomt opover Karl Johan og
smaasnakker. Det er en tryg fortaugsret, det, at gaa
med en velklædd herre —. Hvis det er musik,
gaar vi nogen ganger op og ned under trærne i
studenterlunden. Vi snakker om det, vi har
fælles — fælles bekjendtskaper, avisnyt,
teaternyt ... Han snakker mest, for hans indbo er jo
fuldstændigst; han kommer ogsaa i andre
familieselskaper end vore og han kjender byens folk.
Han uttaler sig forsigtig og høflig om dem, og
jeg irriterer mig sommetider over hans ufarvete
ord som har middagsindbydelser bak sig.
Men naar vi møter Mikael — som igaar —
og Mikael slaar følge med os og lar sladderen
regjere sig, da kommer der noget fordragelig og
gentlemanlike over bureauchef Søegaard; og jeg
synes om det.
De hilser begge tilhøire og tilvenstre, og
Mikael hilser byens fine damer som om han har
et minde til opbevaring for hver av dem ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
