Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den hjælpeløse skikkelsen inde i de for store
klærne, det er far.
Det er far som følger mig med et øie uten
blik i hvor jeg gaar og staar i værelset, og det
er hans stemme, som strir med ordene og sier:
„Du schkal ikke sgaa fra mig, Bene ...“
— — —
Han sat inde i kontoret da jeg kom ind. Han
sat midt i sollyset fra vinduet og stirret paa sine
egne hænder, som laa foran ham paa
skrivebordet. Og med sin tykke fremmede stemme sa
han: „De — de er ikke mine ...“
Og saa sank han.
Om jeg bare kunde glemme det en liten
stund.
Juni.
Vi maa faa fat paa en prest — dette kan ikke
noget menneske længer holde ut ...
Marcus snakker for ham i timevis. Sier
tilslut: „Og nu skjønner du det da, far — nu
skjønner du det — ingen algod Gud kan sende
os skrøpelige mennesker i evig pine — du har
jo søkt Gud disse sidste aar, far — Gud vil være
dig naadig.“
Og Marcus tørrer sveden av pande og
hænder; far er faldt tilro i stolen — han har
lukket det øiet, som pleier at være aapent.
Og Marcus gaar sagte mot døren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
