Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Godhed for min Ungdom og vilde gerne belære mig.
Stundom var hun bedrøvet, og en Aften fortalte hun mig
noget, som hun siden svor, at hun ikke havde betroet
nogen anden Mand. Jeg troede hende ikke, men det sagde
jeg ikke.
Hun var en agtet Mands Datter og vel oplært; femten
Aar gammel ægtede hun en Kaptajn, som hun elskede.
Han var fra Normandiet, og de levede i Rheims. Det var
i det skotske Felttog i 23, hendes Mand var med Hæren
mod Hertugen af Suffolk i Pas de Calais. Hun kedede sig,
og for første Gang, sagde hun, var hun sin Mand utro.
Hendes Elsker var en ung Student, hun sagde tidt, han
lignede mig, og hun sagde tillige, at han var smuk og
vittig. Han var hos hende sent ved Aftentide. En Nat ved
Tolvtiden i den mørke Vinter, mens han sad hos hende
eller var hos hende, lød der Hestetrampen i Gaarden,
hendes Mand vendte uventet tilbage, før Fejden var endt.
Han længtes vel, Stakkelen. Stolt var han af sit gamle
Navn, stræng af Sæder, og han elskede sin Kone.
Elskeren stod i Værelset med Klæderne kastet om sig — Anna
bad og bønfaldt ham om at flygte, men han vilde det ikke.
Han elskede hende.
»Min Mand myrder dig,« sagde hun — »fly, — skynd
dig. Vinduet vender ud til Haven —«
Men han vilde ikke fly. »Jeg stoler paa min Kaarde,
endnu har ingen modstaaet mig—«og her talte han sandt,
han fægtede som en Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
