Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Men hun saa paa ham — hendes Øjne skød Ild. »Gaa,«
sagde hun, — »jeg elsker min Mand.«
Saa sænkede han Armene og tav.
»For min Æres Skyld,« hviskede hun— »gaa. Dræber
han dig, tilgiver han aldrig mig.«
Saa rakte han hende en Dolk og sagde: »Dræb mig og
s*fr trængte ind til dig med Vold.«
Og da hendes Mand traadte ind i Værelset, laa
Elskeren død for Enden af hendes Seng. Hun havde gjort, som
han vilde det.
Ægtemanden lod den døde begrave under Galgen som
Kvindeskænder. Men hun sørgede, — Kvinder er
ubegribelige.
En Nat i Feber talte hun, og hendes Mand erfarede alt.
Saa piskede han hende med en Svøbe og jog hende ud
paa Gaden éom en Hund.
Paa Gaden blev hun og solgte sig siden til den, der
vilde byde. Hun ejer nu meget Gods og har testamenteret
alt til den hellige Claras Søstre, for at de skal læse
Sjælemesser over hende og hendes Elsker.
Men naar Vinen jager de sørgelige Tanker paa Flugt,
er hun nu stolt, fordi hun den Nat reddede sin Ære og —
sin Mands.«
»I en saadan Verden,« sagde Mesteren alvorligt, »bør
vi drikke. Ædru har den Kvinde Uret, men i Vinen er
Sandhed, og hun har Ret til at være stolt over en Gang
at have reddet sin Ære. — Men nu skal du, Antimachos,
Palle Rosenkrantz: Bent Bille. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
