Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
lagde Haanden paa min Mund, hun var, som jeg sagde,
from og taalte ikke at høre gudsbespottelig Tale.
Saa gik hun paa sin Fod til den hellige Frues Billede
og knælede ned blandt de ærbare Koner, der bad om
Frugtbarhed. Hun var saa syg og mager den lille, da hun
kom hjem til mig igjen, og sandt at sige, jeg havde ikke
været hende tro, men fæstet en Husholderske fra
Pro-vençe.
Claude saa paa mig med et bedrøvet Blik, den anden,
der var buttet og fornøjet, lo hende ud.
Men jeg beholdt Claude — jeg er jo af Sind godmodig.
Saa fødte Claude et Barn; om det skyldtes Valfarten,
ved jeg ikke, men Claude sagde, at Barnet var mit, og jeg
troede hende. Da Barnet blev to Maaneder, svøbte Claude
det i et Klæde og tog det paa sin Arm.
»Clement,« sagde hun — »nu gaar jeg, og du ser mig
aldrig mere.«
Jeg studsede.
Saa talte Claude venligt og blidt:
»Jeg elsker dig, Clement, og min Kærlighed dør aldrig
— men din Hu er vendt fra mig for længe siden — aah —
faa Maaneder efter at du tog mig i dine Arme for første
Gang. Jeg har dit Barn, og i dette dit Barn vil du leve for
mig, saa længe jeg lever. Farvel, Clement. Dog det siger
jeg dig, dør Barnet, saa kommer jeg igen, og du maa
skænke mig et andet Barn.« —
Dermed kyssede hun mig og gik.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
