Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
»Blandt alle Kvinder, jeg har elsket, mindes jeg en med
dybest Vemod og størst Kærlighed i Mindet for noget, hun
øvede, som jeg her vil fortælle Eder, fordi Vinen løser min
Tunge.«
Antimachos talte dæmpet og vemodigt. Hans Sprog var
mere snørklet end de andres, men han var ogsaa Digter
og hed til daglig Clement Marot. — For saadan en Digter
er det af Betydning at bruge Adjectiver og Verber.
»Claude hed hun og var fra Bretagne — en stærk,
lys-haaret Kvinde med et fast Blik. Hendes Øjne var som Ha*
vet, der skyller mod Bretagnes Kyst, dybt uudgrundeligt
— men faste. Og hun vilde. Jeg saa hende en Aften ved
Notre Dame efter Messe. Hun var from, hendes eneste
Slægtning var en gammel Kone, der havde fulgt Prinsesse
Réné fra hendes Hjem, men af en Grund, jeg ikke husker,
var forvist fra Hoffet. Jeg talte til Claude, og hun fulgte
mig. Den gamle Kone sad angst ventende hjemme, og
Claude kom først, da Solen atter lyste over Byen, til sit
Hjem. Hun vilde det saaledes.
Gaude forlod den gamle Kone og delte mit fattige
Kammer med mig. Vinter gik og det blev Vaar, Vaaren blev
Sommer, og Vinteren stundede atter til. Claude blev hos
mig. En Dag sagde hun til mig: »Jeg vil gøre en
Pilgrimsrejse til den hellige Frue iChourou.« »Hvorfor?« spurgte
jeg.»Jeg vil have et Barn,« sagde Claude. »Du har jo mig,«
sagde jeg smilende. >Kan jeg ikke hjælpe dig, hvor tror
du da, den hellige Frue i Chourou kan det.« Men Claude
s*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
