Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Bedstefader, mens han og hendes Far var Drenge. Men
det var mest hendes Farbror Hans, Kongen holdt af. Han
havde flakket i hans Udlændighed med ham. Den hellige
Jomfru var ham naadig, ihvor han saa var i Verden, om
han ellers levede. De troede alle, han var falden i
Fjende-haand og omkommen. —
Saaledes flakkede Claras Tanker vide Veje, og de lyse
Fletninger blev liggende i Snoning om hendes Fingre.
Den hellige Jomfru se i Naade! — Det tænkte Clara saa
tidt, skønt hendes Mor sagde, at det var Synd at bede til
Jomfru Maria. Hvor kunde det nu være Synd, som var
helligt og godt i gamle Dage. Clara var tyve Aar nap og
knap, og alligevel var der noget, der hedgamleDage. Det
var de glade Dage, da hun bad til Jomfru Maria, til St.
Nicolai, St Josti, St Søren, men mest til den hellige St.
Clara. Clarissernei Klostret paa Rosengaarden dér havde
været salig Dronning Christines bedste Venner, og hvor
havde Clara som Barn leget dér mangen god Dag og faaet
meget kosteligt Bagværk at spise!
Nu laa St. Clara Kloster hen med tre stakkels, fattige
Nonner; Munkene, der tiggede for Klostret, var drevne
ud, og den store Gaard foran Klostret var solgt; og nu gik
Far og Mor i Kirke hos Mester Hans Tausen og hørte
strenge Ord om Tidernes Ondskab og Nadveren i de to
Skikkelser.
De skønne Sange var ikke mere, og Røgelseduften, der
dæmpede Stanken fråde Dødeunder Kirkegulvet, var helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
