Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Altsaa Skøger og Elskov kan ikke forenes« For at Dyden
derfor ret skal blomstre, maa Elskov kunne øves af frie
to, Svend og Pige.
Quod erat demonstrandum. Kom saa ikke og sig, at
jeg ikke kan disputere saa godt som nogen Student paa
Sorbonnen.«
Bent var atter formildet. Tale Kristendom til en lybsk
Landsknægtkaptajn vilde være at diskutere Mariæ
Undfangelse med en Morian. Haabløst! Altsaa et
Argumen-tum ad hominem. »Jeg indrømmer dig, at verdslig set er
en Svends Elskovshandlinger ikke Synd — verdslig set.
Han bliver ikke mindre for det — verdslig set — Men en
Pige! Hun bliver ved Omstændighedens Magt syndefuld
ved den andens syndefri Gerning. Ogsaa det er en
Achil-leus.«
»Jeg fejer for min egen Dør,« sagde Jørgen, »og jeg er
Svend, ikke Pige. Men jeg vil dog sige dig, Filosofus, at
jeg tror, du har Uret. Det ligger i ydre Omstændigheder,
om vi saa intet har med Synd eller Dyd at skaffe.
Svenden er sin Handlings Herre, Pigen er ufri i Forældres og
Værgers Baand. Gør Pigen fri — hvis det kan tænkes,
stil hende ved Svendens Side i Dagens Kamp. Og vær
forvisset, bitte Bent, saa bliver hendes Elskov lige saa lidt
— verdsligt set Hr. Kanonikus—Synd, som Svendenes er
det, verdslig set Hr. Bispespire!«
Bentsagdenogetom Børn, menLandsknægten svarede,
at her var Tale om Handling og ikke Følger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
