Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Saa lagde han Fingren paa Næsen og løb et Par
Hundrede Aar frem i Tiden. »For Resten,c sagde han, »har
Børn vel to Forældre.«
Længere vilde hans Forstand ikke med, han satte
tilbage i et Sæt og sagde: »I en Svends og en Piges Elskov er
der kun to — eller en, for de smelter helt sammen. Nu
gaar jeg paa Rosengaarden med Clara.«
»Jeg gaar med,« sagde Bent kort.
Det var netop det, Jørgen vilde, for at glæde Clara og
friste Bent; i Syndens Sold var Skurken som Soldat
Ved Strædet til Hospitalets Avlsgaard, hvor det skar
Albert v. Goks Boder, stod Anna Ambrosius og hendes
Fæstemand med Clara og ventede paa Jørgen Homuth.
De trolovede blev lange i Ansigterne, da de saa Bent
Bille, Clara blev rød—men det var af Glæde. Og saaledes
gik Kanniken af Roskilde, Degn i Bergen og Kannik i
Aarhus, Expectant til de første ledigblivende Prælaturer
i Viborg og Lund, Bent Bille i Følge med sine
Skytshelgener St. Nytouche og St. Bent samt Clara Ambrosius
Datter, hvis Hjerte bævede, til Syndens Gildehal paa
Københavns Rosengaard, medens Solen sank en
Sommeraften.—
Bent vilde skærme den uskyldige Pige mod sin Ven,
han haabede af et fromt Sind, at hans Dyd bar i sig selv
sin Løn.
Clara Ambrosius hjalp til. Hun smilede og talte om
ingen Verdens Ting — som Kritias* Emilie omtrent, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
