Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Helgenes himmelskeRaad, det fortabes ved Djævlens
un-deijordiske Snedighed.
Og saa gaar det lige op, men Menneskebarnet har
ligegodt Fortrædelighederne. —
Der kom et Knippe drukne Karle fra Rosengaarden og
bøjede ned ad Strædet mod St. Clara, hvorhen Bent førte
Clara for at lade hende ledsage af Klostergaardens Folk,
inden det blev mørkt.
Bent traadte til Side og skærmede Clara. De var fire i
Følge, to Matroser og et Par tyske Krambodssvende.
De gik ikke forbi. —
»Der staar en Adelsmand og en Borgerpige,« sagde den
ene, en lang, raklet Matros. »Kys Tøsen, Junker, saa ryger
Dyden ud...«
En af Krambodsvendene kom til. »Det er en Kannik,
Folkens, en skinhellig, gejstligRad. Jeg kender ham, det
er den fede AndersBillesSøn skraas over for Mesters Bod.
Den ledePapist er kronraget og gaar paa Dumpejagt
endda. Flyt sig Præst, lad os se Pigen.« —
Blodet jog Bent i Kinden, og da Svenden traadte nær*
mere, slog han ham et Næveslag mellem hans Øjne, saa
han med et dumpt Drøn gik ned i Vejens Sten.
Saa trak Matroserne fra Læderet To korte Huggerter
lynede i Luften for Bent, og han rev Kaarden fra Lænd,
saa det susede og sang. Clara stod bag ham gemt og
dækket, ligbleg, rystende af Rædsel. Men der kom ingen til.
Bent Bille stod alene mod tre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
