Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
fløj fra Læber og søgte Øren en Sommeraften i
Rosengaarden Anno 15331
Nej, Mester Rabelais havde Ret. — Sjælen i dem — det
Atom af Verdenssjælen, der gaar igen — det var Elskov,
stærkt bevidst Elskov bag Clara Ambrosiusdatters
guld-stukne Trøje, svage, usikre Genskær af forlængst drømte
Drømme og vakt Skønhedstørst hos Kanniken med de
mange Præbender og det ene Degnedømme i Bergen,
hvorhen St Bent i denne Stund burde flyttet ham paa
Simon Magerens Kappe.
Bent Bille havde set Paris, Kong Frans’ Hof og taget
Timer i Græsk hos en Professorinde fra Cythera. Bent
Bille havde været alene med Synden en Nat paa en Borg
i Crecqui og kaldet Dyden englehvid ned fra det høje.
Det vidste Fanden meget godt, han holder Bog over
Menneskebørns Tilskikkelser. Klokkerne klang fra St
Gertruds Kapel, fra vor Frue, St Peder, St Nicolai og
fjernt fra St. Clemens vedVestervold, de bar de ængstede
Husengles Bønner op mod St Bent over Larm og Laster
ved Rosengaarden, de vækkede Tanker og Forsæt i
Degnens Hjertes Dyb, saa han saa sig om efter Jørgen og
Claras Paarørende.
Men i Jordens Dyb skjalv Arvefjenden af Arrigskab —
et Sekund, saa kørte han frem med sit groveste Skyts.
Var blot Menneskebørn ikke i Helgenes Varetægt og
udsat for Djævlens Anløb, saa flk Naturen sit lige Løb
uden Knuder og Bugtninger. Thi hvad der vindes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
