Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 28 —
Tak alle mine Venner for deres mig saa højt
hædrende Hengivenhed; men det vilde aldeles være mod
mine Følelser og mit Ønske, hvis det skete.
Mit højeste ønske i Høsten og Vinteren af mit Liv
er at vandre min stille Vej roligt og venligt uden Opsigt.
Den 6te November 1836.
Deres taknemmeligst hengivne
A. Øhlenschlæger.
At det Menneskelige og Barnlige hos Øhlenschlæger
stærkt maatte fængsle Berggreen, der selv var saa
barnlig, er intet Under. Det var ham da ogsaa endnu
i hans sildige Alder en sand Fryd i en fortrolig lille
Kreds at fortælle saadanne Smaahistorier om Digteren,
hvorigjennem disse Træk ret bleve levende. Et Par
meddeles her. En Aften i Forsommeren havde
Øhlenschlæger indbudt Berggreen til at drikke The med sig
en garçon paa Frederiksberg. Da de To havde gjort
sig det bekvemt i en Havestue i Gartnerboligen paa
Frederiksberg, spurgte Øhlenschlæger atter og atter
Berggreen, om han nu ogsaa vilde holde af ham, hvad end
saa de Andre skrev eller sagde om ham, og da Berggreen
gjentagende højtideligt havde bekræftet dette, sagde han:
..Tror De vel, at Nogen har Lov til at sige, at jeg ikke
er en stor Digter? Det forstaar sig, derfor kan man godt
være et Fæ, og det er man jo nu om Stunder, naar
man ikke gider sætte sig ind i det Hegelske Lirumlarum."
Dette sagde Digteren, mens han skjænkede Vand paa
Thepotten og drev anden Ungkarlehuslighed med stor
Sirlighed og Pertentlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
